Menu luk

Tips og tricks inden din Review & Renew-samtale

Vi har samlet inspiration og gode råd til dig, der gerne vil forberede dig bedst muligt inden din Review & Renew-samtale.

Vi arbejder for, at vores medlemmer trives og udvikler sig, så de er eftertragtede medarbejdere, uanset hvor de arbejder.

Én af vejene derhen er, at du som medlem får så meget som muligt ud af din årlige Review & Renew-samtale. Hvordan du vil gribe samtalen an, er helt op til dig selv.

Men hvis du vil have det højest mulige udbytte ud af samtalen, er det vigtigt, at du forbereder dig.  

Herunder får du nogle spørgsmål og opmærksomhedspunkter, så du både formelt og uformelt kan forberede dig på udviklingssamtalen. 

Forward '28

Et oplagt sted at have din opmærksomhed er Forward '28, og hvordan du øger og sikrer din kompetenceudvikling i forhold til de krav og forventninger, Forward '28 indeholder for dit forretningsområde. 

Læs mere om Forward '28

Jobprofiler

Du kan også med fordel kigge på jobprofilen for dit job og sikre dig, at du lever op til kravene. Du kan også reflektere over hvilke kompetencer, du vil udvikle.

Det kan fx være, at du gerne vil specialisere dig inden for et specifikt emne eller have mere ansvar/ledelse.

Hvis du ønsker at skifte job, kan du også læse jobprofilen for dit ønskejob og undersøge, hvilke kompetencer du skal have i det nye job.

Tag en snak med din leder om dine ønsker, og hvordan du erhverver dig de nye kompetencer.

Spørgsmål, du kan reflektere over inden samtalen

  • Hvad betyder Forward'28 for min kompetenceudvikling?
  • Hvordan sikrer jeg mig tid om rum til at udvikle mig?
  • Hvad er mine personlige og forretningsmæssige mål?
  • Hvordan gik det i 2023 med hensyn til præstationer og adfærd?
  • Hvordan er indtrykket af mine kompetencer og eventuelle udviklingsbehov?
  • Hvad er mine ønsker på lidt længere sigt?

Hav overblik over dine opgaver

Et centralt element i din forberedelse er overblik over dine opgaver og en beskrivelse af, hvordan du lever op til dine mål, udfylder dine jobfunktioner og bidrager til de forretningsmæssige resultater.


Få feedback fra kolleger

Vi anbefaler, at du bruger de værktøjer, banken stiller til rådighed i forhold til feedback og evaluering.  Find værktøjerne på HR-Portalen og få feedback fra dine kollegaer på hvad du er god til og hvor du kan forbedre dig.

Du kan bruge svarene i din forberedelse og eventuelt dele dem med din leder.

Læs mere om, hvordan du kan forberede dig på Portalen 

Forbered din leder 

Ligesom dig har din leder også rigtig travlt, og der bliver stillet mange krav til ledere.
Derfor kan det også være en god idé at forberede din leder inden samtalen, hvis der er et konkret emne, du gerne vil have, at han/hun forbereder sig på, så I begge får det bedste ud af samtalen.

Og så kunne det jo være, at chefen havde overset nogle af dine opgaver eller kompetencer. 

Sådan kan du også forberede dig

Nyhed på Headlines om Review & Renew