Sidder kulturen i væggene eller i menneskene
Da jeg blev ansat i banken som studentermedarbejder i 1987, fik jeg et skrivebord i et storrumskontor sammen med 25-30 andre kollegaer. Jeg sad sammen med Per og Mette ved en tremands skrivebords-ø.
Per røg 40 cigaretter i løbet af en arbejdsdag – uden filter, Mette røg 20, og jeg selv var festryger. Da jeg startede! Tre måneder senere var jeg oppe på 10 smøger på 8 timer. Det var kulturen.
Ved et af nabo-skrivebordene sad Kate. Hun røg ikke. Engang imellem forsøgte hun at appellere til, at vi andre skulle sætte røgforbruget lidt ned, da det generede hende. Der blev kigget lidt overbærende på Kate, hun var fintfølende, måske lidt sart. Det ikke blev sagt højt, men det lå mellem linjerne: ”Hvis du ikke kan lide lugten på kontoret, så må du finde dig et andet sted at arbejde”. Det var kulturen.
Var jeg selv en del af kulturen? Ja, det var jeg! Bakkede jeg op om Kate? Nej, det gjorde jeg ikke!
Kulturændringer tager tid
I dag er dette ”røg-scenarie” helt absurd. Nu er det med omvendt fortegn: Rygerne er i mindretal på arbejdspladserne, og røg indendørs er samfundsmæssigt nærmest uacceptabelt. Men ændringen skete ikke over natten. Det har taget mange år.
Det bringer mig til den debat, som fylder mediebilledet lige nu: Debatten om sexisme. Det er en debat, hvor der er mange følelser og holdninger involveret. Og vores alder, køn, kultur og personlige grænser kommer til udtryk, når der argumenteres.
På mange arbejdspladser har det vist sig, at en tone eller adfærd sidder i væggene og – bevidst eller ubevidst – er blevet givet videre til nye kollegaer. Det kræver mod at anfægte noget, som man tænker, at flertallet og fællesskabet bakker op om.
75 har oplevet seksuel chikane
I Nordeas People Pulse for Q4 2019 svarede 2% af vores kollegaer, at de har været udsat for chikane, mobning eller uacceptabel seksuel opmærksomhed. Det er ca. 600 kollegaer. Af disse svarer 75 – og det er både mænd og kvinder – at de har oplevet seksuel chikane. Det er alt for mange, for én sag er én for meget! Det kan vi gøre bedre!
Vi har heldigvis flere muligheder for at handle. I forbindelse med tilblivelsen af vores værdier og den kulturtransformation, vi var igennem dér, holdt vi mange dialog- og kaffemøder i egne teams og på tværs af Nordea. Dialogen var det bærende element. Det var her, vi blev klogere på hinanden.
Tag medansvar for tonen og kulturen
”There is no culture transformation without a human transformation”. Det var tankesættet bag. Som vores værdi ”Ejerskab” beskriver, så starter det med MIG. Jeg skal tage medansvar for tonen og kulturen. Både når jeg oplever noget, som overskrider mine egne grænser, og når jeg oplever, at andre siger fra. Som jeg skulle have gjort for Kate.
Det kan kræve stor overvindelse at skulle sige fra overfor de normer, som ’flertallet’ har sat, for vi har alle et behov for at høre til et fællesskab. Det er ledelsens ansvar at sætte rammerne for den ønskede kultur, men vi kan alle gøre en forskel.
Jeg spurgte i starten, om kulturen sidder i væggene eller i menneskene. Jeg kan konstatere, at selv om man bygger flotte, nye hovedkontorer, hvor væggene nogle steder endda er af glas, så ændrer det ikke automatisk en kultur. Vi – du og jeg – er kulturbærere, og derfor ligger ansvaret for en sund og inkluderende arbejdskultur hos os alle. Let’s talk!
Dorrit Brandt,
formand, Finansforbundet i Nordea