Det betyder alt – at vi gør hinanden bedre

Det er ikke kun på tv, at krisen kradser med stigende priser på alt. Lige bortset fra boligpriser og aktiekurser, der er i frit fald. Det har skabt en utryghed og bekymring hos kunderne, som kræver både empati og forståelse, fortæller 67-årige Leif Korsholm, der startede i Andelsbanken i Roskilde med fin hvid nystrøget skjorte 1. august 1973 og siden fulgte med gennem alle fusioner både som filialchef og rådgiver, til han er endt i Nordea København Nord.

”Vi har en krise, vi ikke har set magen til siden 2. verdenskrig. Jeg har aldrig før i min karriere oplevet så meget negativt på så kort tid. Krig, økonomi, inflation og en fremtid, hvor ingen af os ved, hvordan det ender. Det er virkelig et svært landskab at navigere i som bankrådgiver. Især for unge rådgivere, der aldrig før har prøvet opkonvertering, hvor det er let at komme galt afsted”, fortæller han.

Ingen skal kæmpe alene

Det kan Signe Ulsøe på 24 år tale med om. Hun har som færdiguddannet været i Nordea i lidt over tre år, blev bankrådgiver i starten af 2022 og kastet lige ind i krisen.

”Kunderne er utrygge og bekymrede, så de skal holdes lidt mere i hånden og beroliges. Jeg sidder med ældre kunder, der er urolige for, om de kan sidde i deres hus, og unge familier, der har købt på et dyrt tidspunkt og sidder meget stramt i det”, siger hun og fortæller, at hun også har siddet overfor et ungt par, hvor den ene brød grædende sammen:

”De havde lige købt et hus, og så skulle de pludselig skilles. Det havde jeg slet ikke set komme. Det var lidt af en mavepuster, som ville have siddet i mig resten af dagen, hvis ikke jeg havde vendt situationen med nogle kolleger”.

En vilje til at bruge hinanden som kolleger, som måske netop betyder, at der ikke er antydningen af dommedagsstemning i mødelokalet på Bernstorffsvej 154 i Hellerup. 

Der er støtte og hjælp at hente på tværs af generationer i Nordea København Nord, hvor Signe Ulsøe og Leif Korsholm er bankrådgivere.

Der er både smil og grin hos Signe og Leif, og man mærker tydeligt, at her sidder to mennesker, som respekterer og kan lide hinanden. 

For afdelingen har en kultur, hvor man altid kan række ud efter hinanden, hvis man har brug for hjælp og støtte. 

Det sker formelt med tre pitstopmøder om ugen, hvor de deler de gode historier og fif til hinanden, ’sam-møder’ med kunderne, hvor den ene suger viden til sig, mødeforberedelse med coaching, men også - som det oftest sker - ganske uformelt efter behov.
 
”Vi er kun mennesker, og vi bliver alle påvirket af kunderne, der på den ene eller anden måde er ramt af krise. Det kan være svært at smide fra sig, og så er det godt lige at tage en pingpong om en situation, eller en snak før mødet om, hvordan man vil gribe tingene an”, siger Leif.

Udvikling i fællesskab

For Leif er coaching og sparring ganske naturlig. Det ligger på rygraden fra hans tid som filialchef, og han gør det gerne, og det er Signe glad for. Hun fremhæver blandt andet, at både Leif og andre i afdelingen af sig selv tilbød at komme og hjælpe i forhold til renten og opkonvertering.

”Den sparring har givet mig utroligt meget, hvor jeg nu for eksempel med opkonvertering siger til kunderne, at det koster godt at sove godt”, hvor Leif afbryder med et stort smil:

”Det er jo netop et eksempel på, at Signe får oversat noget meget kompliceret for kunderne, så de forstår det. Det er ikke noget, man er født med. Det er noget, man lærer af andre. Men min sparring går heller ikke kun én vej. Jeg suger til mig og lærer også hele tiden, når jeg hører de unge bruge nogle gode udtryk eller har smarte teknikker – og her er det tilladt at stjæle de gode ideer”, siger han med et grin.

Jeg bliver stolt, når nogle spørger

Men som ung og nyuddannet vil man gerne vise hele verden alt det, man har lært og kan – er det så ikke en svaghed at spørge og dermed blotte sin uvidenhed?

”Det kan selvfølgelig være grænseoverskridende at spørge om hjælp første gang i et nyt team. Man skal turde at være sårbar og lægge sig fladt ned. Jeg har ikke problemer med det. Jeg har lært hjemmefra, at hvis man ikke spørger, bliver man ikke klogere. Da Leif heller ikke grinte første gang, så bliver man jo ved - også nogle gange om noget, man har fået svar på en gang, men glemt”, siger Signe og fortæller, at hun måske også har let ved det, fordi hun er meget socialt anlagt.

”Men er man mere introvert, ung og nyuddannet, så kan man jo starte stille og roligt med at spørge en, man har tillid til og er tryg ved. Det er også det gode ved at være i Nordea. Vi bliver hjulpet på vej af kurser, hvor vi bygges op, og arbejder med de indre værdier”.

Ifølge Leif er det også vigtigt som spørger at tænke på, at det ofte slet ikke vil blive opfattet som en svaghed.

”Sådan tænker jeg slet ikke. Tværtimod bliver jeg faktisk lidt stolt, når nogle spørger mig om noget. Det viser jo, at de har tillid til og stoler på min viden”.

Det betyder alt for arbejdsglæden

Både Signe og Leif fremhæver på skift, at det også er utroligt vigtigt, at de i afdelingen har en filialchef, der opmuntrer dem til at bruge hinanden, og at tiden, hvor de udvikler hinanden, er givet godt ud.

Men hvad betyder det for jer personligt?

”Det ville ikke være sjovt at stå op om morgenen til en svær sag, hvor man ikke kan få hjælp, så det betyder alt for ens udvikling, arbejdsglæde og tryghed. Vi bliver bedre, når vi får vendt det, som fylder, og det giver mere lyst til at gå på arbejde”, siger Signe, mens Leif nikker ivrigt og siger:

”Selv om vi nogle gange må stjæle tiden i en presset hverdag, er feedback, sparring og udveksling af erfaringer SÅ vigtigt. Vi udvikler i teamet og bliver bedre i fællesskab. Bedre som rådgivere for kunderne, der får større tillid og bliver mere trygge ved os og banken. Det fører også til et bedre salg. Så det er godt både for arbejdsglæden og trivslen, men også godt for banken”.