Menu luk

Nyt om arbejdsmiljø

18. mar. 2024
2 min
"Og så har det været fedt, at vi igennem hele processen har haft stor medarbejderindflydelse. Eksperimentet er skræddersyet til os”.
- Dorthe Huge Jonasson, Tillidsrepræsentant i Kolding

Fra årlig arbejdsmiljøindsats til et hverdagseksperiment 

I Medarbejderudvalget er det besluttet, at Team Arbejdsmiljø, som den årlige arbejdsmiljøindsats skal arbejde med det at eksperimentere som arbejdsform til at løse arbejdsmiljømæssige udfordringer. Indsatsen er direkte inspireret fra Finanssektorens projekt Future Work Lab, som du kan læse mere om her. 

Vi har nu gennemført det første eksperiment sammen med vores engagerede kolleger i Kolding – og er i fuld sving med eksperiment to.

Set fra min stol er det at arbejde eksperimenterende med arbejdsmiljøet en gave. Vi dykker sammen med den lokale arbejdsmiljøgruppe og alle kolleger dybt ned i en given problemstilling.

Under hele eksperimentet er vi løbende i dialog med alle medarbejderne for hele tiden at få justeret og tilpasset eksperimentet til dagligdagen. Hvad der syner som en god idé på papiret er nemlig ikke nødvendigvis en god idé, når den møder virkeligheden…..

Tillidsrepræsentant Dorthe Huge Jonasson i Kolding udtaler:
”Det har været fedt at få lov til at eksperimentere. Både, at vores lokale ledelse har haft lyst at eksperimentere, men også at være på en arbejdsplads, der vil det. Og så har det været fedt, at vi igennem hele processen har haft stor medarbejderindflydelse. Eksperimentet er skræddersyet til os”.

Skræddersyede løsninger med høj grad af medarbejderinvolvering er lige præcis grundstenen i et Jyske Work Lab eksperiment.

Markedsdirektør René Nyholm Lassen fra Vest 12 udtaler på bagkant af eksperimentet: ”Involvering af medarbejderne kom der mange gode ting ud af. Både i forhold til den aktuelle udfordring vi arbejdede med, men også mange andre nyttige informationer. Derudover er det en styrke at have en afgrænset eksperimentperiode, hvor man virkelig kan prøve nogle ting af, for derefter at evaluere og beslutte, om de nye tiltag skal fastholdes, justeres eller helt droppes igen”. 

Når vi er færdige med det igangværende eksperiment to har vi brug for to nye afdelinger – meget gerne øst for Storebælt, der har lyst til at eksperimentere med en arbejdsmiljømæssig udfordring. Grib fat i din lokale arbejdsmiljøgruppe, hvis du tænker, at din afdeling skal sætte et eksperiment i søen. 

P.S: I Kolding lykkedes vi med at skabe øget energi for medarbejderne både på job og efter arbejde, ved to timers fordybelse om dagen. Kontakt os endelig, hvis du vil høre mere om det specifikke eksperiment😊.

 

Hvad indeholder et Jyske Work Lab eksperiment?

Et eksperiment består af 3 faser:

Fase 1: 
Team Arbejdsmiljø er sammen med den lokale arbejdsmiljøgruppe og medarbejderne nysgerrige på, hvad den arbejdsmiljømæssige udfordring egentligt består i. Team Arbejdsmiljø designer efterfølgende sammen med den lokale arbejdsmiljøgruppe et eller flere eksperimenter, der skal testes af. Eksperimentet sker på baggrund af flere medarbejderinterviews.

Fase 2:
Alle medarbejdere tester den nye arbejdsform af. Undervejs i eksperimentperioden afholdes pit-stops, hvor Team Arbejdsmiljø i fællesskab med medarbejderne får justeret eksperimentet ind, så det passer helt konkret til den enkelte afdeling.

Fase 3:
Her evalueres på baggrund af medarbejdererfaringer og det besluttes sammen med medarbejderne, hvorvidt eksperimentet har været tilpas succesfuldt til, at vi implementerer indsatsen.

Seneste nyt