4 uger lang konflikt på Færøerne satte sine spor

Dagligdagen på Færøerne de seneste 4 uger har været tomme hylder i butikkerne, og benzinselskaberne har meldt alt udsolgt de seneste 2 uger.  

Man så ikke for sig, at konflikten ville få en ende - men det fik den så pludselig, en søndag aften.

”Vi gik efter en lønforhøjelse på 20 kr. i timen og fik 17,50 kr. Helt tilfreds bliver man vel aldrig, men det var det værd”, sagde en af fagforeningslederne, efter at forliget var underskrevet.

Høje leveomkostninger

Inflation, fuld beskæftigelse og en høj vækst har de senere år gjort det meget dyrt at leve på Færøerne. Værst er det for dem, der har de laveste lønninger: den timelønnede, den ufaglærte og kvindefagene, såsom hjemmehjælpere og SOSU-assistenter. 

Plejehjemmene har tomme værelser, ikke fordi, der ikke er nok gamle, der skal passes, men fordi lønnen er så uattraktiv, at dem, der kunne tænke sig at pleje de ældre, er at finde i andre faggrupper. 

Ikke reelle forhandlinger

Den uro, vi ser på det færøske arbejdsmarked nu, er et resultat af et langt forløb, hvor arbejdsgiverforeningerne har haft heldet til at dele de samme overenskomstresultater ud til alle på det private færøske arbejdsmarked i årtier. 

Der har egentlig ikke været tale om reelle forhandlinger, - det har nærmest været farceagtigt, hvordan resultatet er givet på forhånd. Arbejdsgiverne har ”landet et resultat” med en faggruppe, og så har hele arbejdsstyrken bare at acceptere dette resultat. Aftalemodellen mellem parterne har været sat på standby.

Det har medført manglende løbende justering, som man ikke ser i andre lande, hvor man ved frie forhandlinger flytter sig i takt med behovet for en faggruppe. 

Fortvivlelse

Nu står man med faggrupper, der er voldsomt agterudsejlet og skal man redde tingene i land med en blanding af politisk snak om at fjerne momsen på madvarer, som nok aldrig sker, krydret med ekstraordinære lønløft til overenskomstforhandlingerne for de faggrupper, hvor man indser, at lønnen nu ikke længere strækker til, at man kan leve af den.

På Facebook kan man dagligt se opslag fra fortvivlede folk, der ikke har penge tilbage efter den 15. i måneden og læserne er godhjertede, - de donere penge og mad til disse mennesker. 
Det er situationen vi nu er havnet i på Færøerne, et af verdens rigeste lande.  

Til trods for pæne overskud i virksomhederne har de ufaglærte og timelønnede føjet sig ved de seneste års overenskomstforhandlingerne, stillet overfor påskud om, at konkurrencesituationen stod på spil. Men nu gik den ikke længere, voldsomme krav lægges nu på bordet, lønløftet som det offentlige har givet til sine ansatte introduceres nu også på det private arbejdsmarked.  Nu ruller bolden. For dette resultat vil andre fagforeninger på det private arbejdsmarked næppe sidde overhørigt. Og hvem skal egentlig være dommer over, hvem der skal have et lønløft eller ej? Inflationen har ramt alle hårdt, og der skal nu meget gode overtalelsesevner til fra arbejdsgiverforeningen side. ”Vi har givet et lønløft til de timelønnede og ufaglærte - men I andre på det færøske private arbejdsmarked, I må klare jer med mindre”.

Det kommer nok ikke til at ske, og jeg ser de kommende forhandlinger på det private arbejdsmarked på Færøerne som meget udfordrende.