Menu luk

Fik 12 i makroøkonomi: Det er afgørende, at man virkelig kan stoffer

Lucas Povlsen begyndte på studiet uden en afklaret karriereplan, men CBS har givet ham svaret. Og her spiller økonomi
en særlig rolle – og stiller nogle særlige krav.

Du møder op til eksamen med en lommeregner, der er godkendt af dit studie, og en blyant. Ingen formelsamling. Ingen bøger. Intet. Du får tildelt en overvåget computer, du ikke kan søge noget på, og så har du fire timer til eksamen.

”Kan du ikke dit stof, så dumper du. Makro er ikke et dræberfag eller dumpefag på samme måde som mikro, men det er et fag uden hjælpemidler, og det betyder, at for at få en god karakter, så skal man
bare kunne sit stof. Du kan godt gå op til eksempelvis en statistik-eksamen, der også er supersvær, men fordi du har de rigtige hjælpemidler, kan du godt få en god karakter uden rigtigt at have forståelsen for faget. Det kan du ikke med makro: Der skal du vide det, og du skal skrive det hele selv.”


Lucas Povlsen begynder foråret 2025 på fjerde semester på CBS, men han husker udmærket, hvordan han et år tidligere gik i gang med makroøkonomi på 2. semester, hvilket han afsluttede med et 12-tal til eksamen.

Mere præcist var det en re-eksamen, for den første eksamen blankede han, da han vidste, at det pressede eksamensprogram ikke gav ham nok tid til at forberede sig til, at han kunne få en god karakter til makro-eksamen. Derfor mødte han op, øvede sig, fik lidt erfaring med processen – og udlod at aflevere, da
tiden var gået. 

”Jeg ville gerne have 12 i min makroeksamen, men jeg havde fire tætte eksaminer og kunne ikke nå at få de fem-seks fulde dage, jeg gerne vil have til en eksamensforberedelse. Jeg var ikke dumpet, hvis
jeg havde afleveret, men jeg havde heller ikke fået 12,” siger Lucas Povlsen.

I stedet forberedte han sig til reeksamen i august, og det var en god beslutning: ”Jeg synes selv, det er min bedste eksamensbesvarelse, jeg har afleveret: Jeg har ikke før været så godt inde i et fag,
og de begynderfejl, jeg havde for første semester i eksamen – eksempelvis med enten at overforklarer nogle ting eller ikke forklare dem nok – undgik jeg. Jeg ramte svarene helt perfekt, jeg uddybede
mine mellemberegninger, viste dem visuelt og svarede grundlæggende bare 100 procent korrekt.”

Studiet har vist karrierevejen 

Lucas Povlsen er 24 år og beskriver sig
selv som en ”almindelig gymnasiefyr”, der hverken kom med en klar karriereplan eller havde sat sig ekstra meget ind i økonomi og finansiering, inden han i sommeren 2023 begyndte på HA Almen
på CBS. 

Gode karakterer betød noget, men han holdt også meget af den sociale del af gymnasielivet. Ud over, at han gerne vil noget med business og finansiering – så var det hans to ældre søskendes snak
om mulighederne på CBS, der var med til at overbevise ham om, at det også skulle være hans vej.


”Efter jeg har afsluttet finansiering, er jeg sikker på, at mit fremtidig arbejde ligger inden for dette felt. Hvilken gren af finansiering er jeg ikke sikker på endnu, for der er mange stillinger, jeg kunne se mig selv i. Eksempelvis analytiker. Jeg vælger en kandidat med finansiering efter min bachelor, men da jeg ikke har afsluttet strategi og eksternt regnskab, har jeg ikke taget en konkret beslutning om hvilken. Det kunne være finansiering og investering eller finansiering og regnskab, men det ved jeg først, når jeg har haft de sidste fag,” forklarer Lucas Povlsen.

Godt fag med stejl læringskurve

Lucas Povlsens oplevelse var, at makro var et fag, der lagde rimelig blødt ud, men hurtigt blev der lagt mere og mere på. Hvor der i mikroøkonomi var flere emner, blev detaljeringsgraden af de færre emner i makro større over hele semestret. 

 

"Man skal ikke snyde sig selv ved at læse op med hjælpemidler eller blive fristet til at lade Wordmat lave udregningerne, fordi man tænker ’det kan jeg sagtens regne selv, når det gælder til eksamen’. Jeg købte en notesbog og skrev alt i hånden for at få øvelsen."
- Lucas Povlsen, 12-tals studerende

”I makro bliver man ved med at bygge på med mere af det samme. Det bliver bare vildere og vildere. Det er meget baseret på variabler, hvor bogstaverne – eksempelvis er C privatforbrug, Z er efterspørgsel, I er investering, G er offentligt forbrug – ofte hænger sammen. De kan bruges i formler på nye måder, så der kommer en
ny kurve, du skal lære, og sådan bliver det ved. Hvis du ikke er inde i de ligninger, så går det galt,” siger han.


Og fordi det er et fag, der som nævnt afsluttes med en eksamen uden hjælpemidler, stiller det store krav til, at de studerende rent faktisk kan faget, og det påvirker forberedelsen til eksamen:


”Man skal ikke snyde sig selv ved at læse op med hjælpemidler eller blive fristet til at lade Wordmat lave udregningerne, fordi man tænker ”det kan jeg sagtens regne selv, når det gælder til eksamen”.


Jeg købte en notesbog og skrev alt i hånden for at få øvelsen. Man skal lære lommeregnerne at kende og kun bruge, hvad
du får til eksamen. På den måde ved man også, om det lige tager et halvt minut mere per beregning, hvilket kan ende med at gøre forskel,” siger han.

Presset af tung model 

Da holdet blev introduceret til Solows vækstmodel, var det tæt på at gå helt skævt for ham. Modellen er matematisk tung og bruges til at forklare, hvordan et lands økonomi vokser over tid. Samtidigt viser den, hvordan kapital, arbejdskraft og teknologi påvirker produktionen og levestandarden i et samfund, og for Lucas Povlsen er den eksemplet på, at nogle ting skal terpes, indtil man kan. For det
kommer ikke pludseligt til én midt under eksamen.


”Jeg fandt den virkelig svær og meget sværere end noget, jeg havde i mikro. De smed den i hovedet på os i slutningen af faget, og hvor alt andet har haft relation op til da, så er det bare et helt nyt emne. Den hænger ikke rigtig sammen med det, du har lært indtil da. Jeg brugte tre dage i min eksamensforberedelse kun på Solow-modellem og lavede ligninger omkring den, men den var med i eksamen, så det var virkelig time well spent,” lyder det med et lille grin fra Lucas Povlsen.

Hold fast i modgang Lucas Povlsen understreger, at han og
andre studerende undervejs i makro sad med en følelse af ”ikke at fatte noget som helst”. Det skal man dog ikke se som en undskyldning til at droppe forelæsningerne i den tro, at man kan læse op til eksamen til sidst.

”Jeg havde virkelig dårligt styr på makroøkonomien undervejs – det havde flere af dem, jeg snakkede med – og jeg tror, at min laveste selvtillid i alle fag, jeg har haft, var midtvejs på makro. Nogle sprang fra, men jeg er sikker på, at det er en fordel at dukke op alligevel og bare lytte, for når du skal læse til eksamen, kan der sagtens være noget, hvor man tænker ”det hørte jeg sgu da også der”.


Man skal i hvert fald ikke lade sig slå ud af, at man undervejs føler, man er lidt bagud,” siger han beroligende.

3 gode råd fra Lucas

  1.  Lav nogle besvarelser – de gamle eksamenssæt – i hånden, da eksamen er uden hjælpemidler. Øv dig i at tegne, for hvis du tegner, og de ikke kan se, hvor kurven skærer, så får du ikke point. De skal tydeligt kunne se, hvad der skærer, og hvor det skærer.
  2. Sæt ekstra tid af til den her SOLOW-vækstmodel og algebraen bag den. Det vil være dumt at satse på at undgå den til eksamen, for man kan ikke winge den i en presset situation.
    Den skal læres.

  3. Kom til øvelsesholdene, fordi makroøkonomi er svært, og på øvelsesholdene har man mulighed for at stille
    spørgsmål.