Vi skal selv være forandringen

Det er ikke nok bare at kigge på lovgivere, arbejdsgivere og andre interessenter og kræve, at de skal gennemføre forandringer

”Når vi kræver forandring af dem, må vi også til selv at være forandringen. Ellers mister vi som forbund legitimitet, hastighed og relevans”, sagde Finansforbundets næstformand Michael Budolfsen fra den digitale talerstol på Finansforbundets landsmøde tirsdag formiddag.

Han er overbevist om, at forbundet kan påvirke retningen på de områder, som det sætter sig for.
Det gælder blandt andet en fremtid, der er bæredygtig i ordets egentlige forstand.

”Bæredygtighed er blevet meget synonymt med det grønne. Og det er det også. Men det er meget mere end det. Vi skal som samfund – som finanssektor – og som fagforening se bæredygtighed i et meget bredere perspektiv. Det skal også handle om social finans – og socialt ansvar”, sagde Michael Budolfsen.

”Vores ansvar for andre end os selv tager vi på os. Vi kan ikke det hele – og med det samme. Men vi skal være bevidste om ansvaret. Det skal jo handle om, hvordan vi gør det sorte grønt og om, hvordan vi også skaber et mere socialt bæredygtigt samfund, hvor mennesker bliver inkluderet”, fortsatte han.

Finansforbundet skal understøtte et mere socialt Europa. Og et mere socialt Danmark. Så bæredygtighed handler også om, hvordan finanssektoren kan være med til at sikre social vækst, påpeger Michael Budolfsen.

”Det kan vi for eksempel gøre ved at sikre, at vi er til stede i hele landet, og ved at sikre at unge, og de ”ikke-rentable” ikke skubbes ud og må klare sig selv.  Det handler i bund og grund om et perspektiv, der er længere end til næste kvartal. På mange måder er det faktisk ikke så svært. Det er børnelærdom. for os, der er ’opvokset’ i sektoren. Uanset om det nu eksempelvis er bankrådgivning, forsikringssalg eller it-udvikling, der er ens arbejdsområde”.

Bæredygtig finans kræver langsigtet ledelse

Finansforbundets næstformand ærgrer sig over, at kvartalsregnskabet kommer til at skygge for det store billede og det lange sigte ude i bestyrelserne og på ledelsesgangene.

”Det har hverken vores medlemmer, vores virksomheder eller os alle som samfund simpelthen råd til i det lange løb. Bæredygtig finans har en social dimension. og finanssektoren har et stort ansvar her. Vi ved godt, at Kvartalsregnskabet er en præmis. men når man taler bæredygtig finans, kan man altså ikke lede sin virksomhed med en horisont, der kun rækker tre måneder!”

Michael Budolfsen understreger, at det samme krav til perspektiv skal være der, når det drejer sig om de ansatte.
”Etik før profit gælder også for forholdet indadtil i virksomhederne. Når det kommer til kompetencer, udvikling og velbefindende”.

Hjemmearbejde øgede trivslen

I sin beretning berørte Michael Budolfsen også nedlukningen af samfundet som følge af corona-epidemien, hvor mange tusind finansansatte var tvunget til at arbejde hjemmefra.

”Jeg er helt med på, at det var en situation, som var meget langt fra ’det normale’, men vores medlemmer kunne faktisk rigtig godt lide det. Trivslen blev øget, og stressen faldt til det halve. Det bekræfter os i, at der er et enormt trivselspotentiale i at sætte medarbejderne fri til at tilrettelægge arbejdet selv”, sagde han.

Han vurderer, at tillid i endnu højere grad vil blive en altafgørende del af god ledelse. Og fremover vil der være mere distancearbejde.

”Vi skal vænne os til ikke at tale distancearbejde som et ”enten-eller”, men som et ”både-og”. Vi har behov for at være en del af et fællesskab og for at møde hinanden. Medlemmerne savnede det kollegiale nærvær under nedlukningen, så vi skal finde ud af, hvordan vi balancerer distancearbejde og socialt nærvær”, sagde Michael Budolfsen.

”Det kommer også til at stille nye krav til både ledelse og tillidsrepræsentanter i den kontekst. I en fremtid med mere ”kombinationsarbejde” kan digitalisering sammen med dialog, fleksibilitet og mere tillid være med til at give os et bedre arbejds- og privatliv, når det sker på medarbejdernes præmisser”.

Michael Budolfsen opfordrer til, at vi bruger erfaringerne fra corona-nedlukningen til at skabe et bedre og mere moderne arbejdsliv, hvor vi aftaler rammer for fleksibiliteten, der giver mening for medlemmer og virksomheder.

”Men det handler ikke om hæve-sænkeborde eller ej eller om at fjerne en beskyttelse af medarbejderne. Det handler om, at vi samlet og kvalificeret ser på, hvordan vi arbejder i 2020. Og i 2025 og 2030”.