Finansforbundet afholder ekstraordinært landsmøde
Den 20. april skal et ekstraordinært landsmøde tage stilling til, om Finansforbundets strategiske samarbejdsaftale med FH skal veksles til en ansøgning om medlemskab. Hovedbestyrelsen anbefaler et ja.
Det seneste knap halvandet år har Finansforbundet haft et formaliseret, strategisk samarbejde med Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
Et ekstraordinært landsmøde den 20. april skal debattere og tage stilling til, om samarbejdet skal blive til en egentlig ansøgning om medlemskab.
’FH er en stærk organisation og en relation, vi har brug for, hvis vi skal gøre en forskel omkring blandt andet arbejdsmiljø, videre- og efteruddannelse, digitalisering og andre områder, hvor vi skal varetage vores medlemmers interesser bedst muligt. Derfor afholder vi et ekstraordinært landsmøde d. 20. april, hvor hovedbestyrelsen anbefaler, at vi ansøger om at indtræde som medlem af FH. Det er de delegerede, der skal tage endeligt stilling, men vores anbefaling om et medlemskab er klar.
Vi tror på, at fællesskab og samarbejde er vejen til at skabe resultater. Der er klare fælles interesser hos os og FH, der vil styrke vores arbejde for vores medlemmer, og vi er sat i verden for at indgå i de relationer, der kan gøre forskel. Et medlemskab af FH er simpelthen den løsning, der i sidste ende giver mest værdi og indflydelse for vores medlemmer.’ siger Kent Petersen, formand for Finansforbundet.
Landsmødet finder sted i København.
Du vil naturligvis kunne finde opdateret information på finansforbundet.dk efter landsmødet. I første omgang kan du finde svar på et par af de centrale spørgsmål om, hvad en hovedorganisation egentlig er – og hvad medlemskab kan betyde for Finansforbundet.
Medlemskabet vil styrke Finansforbundets politiske indflydelse på områder, der har relevans vores medlemmer.
Det gælder lovgivning inden for f.eks. digitalisering og arbejdsmiljø, hvor vi i kan lave aftaler direkte med arbejdsgiverne, men hvor rammerne kommer fra politisk hold nationalt og internationalt.
Finansforbundet har også historisk været medlem af en hovedorganisation, fordi fællesskabet giver gennemslagskraft, når det kommer til at varetage vores medlemmers interesser gennem adgang til politiske indflydelse, viden og samlet indsats på tværs i fagbevægelsen
For at varetage vores medlemmers interesser, søger Finansforbundet indflydelsen der, hvor vi kan gøre en forskel.
Der er mange steder, hvor vi mere direkte kan påvirke vilkårene i sektoren, men megen lovgivning handler ikke specifikt om den finansielle sektor, og her er det sværere for os at sætte aftryk.
Derfor kommer medlemskabet til at gøre en forskel på længere sigt - men man kommer som medlem ikke til at mærke det lige nu og her i dagligdagen.
Vi er naturligvis stadig den samme selvstændige organisation med de samme grundlæggende holdninger.
Nej. Vi er helt vores egen organisation – og det bliver vi ved med at være – også selvom vi træder ind i FH.
På nogle områder vil vi have en større gennemslagskraft, fordi vi via FH kan rejser temaer og sager, som vi kan løfte i fællesskab.
Medlemskabet ændrer ikke grundlæggende på, at vi er Finansforbundet, og at vi har de holdninger, vi har.
Nej. Ved medlemskab af FH vil vi fortsat bevare vores forhandlingsret over for FA og overenskomstindgåelsen på det finansielle område.
FH forhandler ikke overenskomster for deres medlemsorganisationer. Og et medlemskab vil heller ikke normere eller begrænse Finansforbundets eller kredsenes frie autonomi.
Finansforbundet arbejder altid partipolitisk uafhængigt, men søger politisk indflydelse for at gøre en forskel for vores medlemmer.
FH er også partipolitisk uafhængig. I FH’s vedtægter hedder det under ’Formål og værdier’ i § 2: ’FH samler Danmarks faglige organisationer for at skabe et solidarisk og demokratisk samfund med job og uddannelse til alle, kvalitet i velfærden og et godt arbejdsliv. FH er partipolitisk uafhængig.’
I forbindelse med fusionen mellem FTF og LO valgte vi at stå udenfor, fordi vi havde svært ved at se os selv i tegningerne til den fælles hovedorganisation, som den så ud dengang.
Situationen er en anden nu, hvor FH indtager en meget stærk position som den store lønmodtagerorganisation på en lang række områder med stærk politisk indflydelse.
FH ser også i dag anderledes ud, end da den blev skitseret tilbage i 2018.
Det strategiske samarbejde i sig selv giver ret til at lytte og tale, men giver dog ingen formel indflydelse på beslutninger.
Aftalen har sikret samarbejde om centrale dagsordener, men altså ikke nogen mere formel, politisk indflydelse i FH. Egentlig politisk indflydelse følger med medlemskabet.
FH er en paraplyorganisation for 64 faglige organisationer med samlet ca. 1,3 mio medlemmer.
Samarbejdet handler grundlæggende om at forbedre arbejdsforhold på de danske arbejdspladser ved bl.a. at understøtte medlemsorganisationer på forskellige områder og repræsentere lønmodtagere i trepartsforhandlinger.
Derudover sker et løbende politisk arbejde for indflydelse: FH er den absolut stærkeste hovedorganisation med den mest privilegerede adgang til politikere, når det gælder varetagelsen af lønmodtagerinteresser bredt set.
Samme hovedorganisationsstruktur findes på arbejdsgiverside, og hovedorganisationerne spiller en helt afgørende rolle i den danske models virke, organiseringen af det danske arbejdsmarked og de store temaer omkring det.
Helt overordnet: Fordi fællesskabet og samarbejdet giver bedre muligheder for at varetage medlemmerne interesser.
Der er mange steder, hvor vi i Finansforbundet har indflydelse på sektorens vilkår, men megen lovgivning handler ikke specifikt om den finansielle sektor, og her er det sværere for os at sætte aftryk.
Når det kommer til f.eks. hjemmearbejde – og den arbejdsmiljølovgivning, der gælder – eller til f.eks. digitalisering, kan vi kun aftale rammevilkår i sektoren et stykke hen ad vejen.
Finansforbundet arbejder for at varetage vores medlemmers interesser, herunder også inden for samfundsudfordringer som f.eks. uddannelse, beskæftigelse, digitalisering og trivsel.
FH har øget fokus på digitaliseringen og efter- og videreuddannelse til hele arbejdsmarkedet. Hertil kommer vigtige dagsordner for vores medlemmers mentale trivsel, herunder nye regler for hjemmearbejde og fokus på det psykiske arbejdsmiljø.