Kevin: ”Man skal føle, man har friheden til at udvikle sig”

Kevin Andersson var nyuddannet cand.merc., da han blev ansat som bæredygtighedsspecialist i Nykredit Erhverv for et år siden.

Han holder bl.a. øje med reguleringer og krav og opbygger metoder og modeller for vurdering af bæredygtighed på kreditområdet – et job med både stor selvstændighed og samarbejde med andre.

Hvordan blev du introduceret til jobbet og kollegerne?

”Første dag var der fælles morgenmad i afdelingen, og senere bookede jeg en-til-en-samtaler med de nærmeste 10-15 kolleger. Det er fast kutyme hos os og fungerer supergodt.

Foto: Jasper Carlberg

Hvis det var godt vejr, gik vi en tur sammen og snakkede. Jeg lærte hver enkel kollega at kende både professionelt og privat og fik opbygget en base at arbejde ud fra. Det er vigtigt med sådan en start. Så er der bygget bro til de andre, og det er lettere at spørge om noget.

Introduktionen til den faglige side af jobbet var en folder med en masse dokumenter, som jeg skulle læse for at få en base af viden.

Jeg skulle ikke følge en bestemt person eller lære nogle ’vi plejer’-rutiner, for mit job handler i høj grad om at blive klogere og gøre tingene på nye måder”.

Hvad er vigtigt for, at du trives i dit job?

”Det er superfedt at komme på arbejde, fordi jeg har frihed til at gøre de ting, jeg gerne vil. Jeg planlægger selv, hvilke projekter jeg vil være med på, og hvilke kompetencer, jeg vil udvikle.

Jeg får god støtte fra min chef. For eksempel ville jeg gerne blive bedre til at præsentere. Det sagde jeg til min chef, og så kiggede hun efter nogle oplagte muligheder for det.

Det er vigtigt for mig at have en leder, som bakker mig op. Min udvikling skal prioriteres. Det lagde jeg stor vægt på, da jeg skulle have jobbet”.

Hvordan undgår du at overfylde kalenderen?

”Min kalender kan godt se kaotisk ud, med det er min egen skyld. Det er spændende at komme på arbejde, når jeg selv har valgt projekterne og kan sætte mit præg på dem. Jeg fylder meget på tallerkenen, så jeg har selv forårsaget det, når jeg må sidde længe om aftenen.

Jeg vil gerne være med på alt, så jeg arbejder på at blive bedre til at prioritere. Igen får jeg rigtig god opbakning fra min chef. Vi holder et ugentligt møde, og hvis jeg har meget i kalenderen, spørger jeg, om hun vil rangordne opgaverne. Så lægger vi en plan sammen”.

Betyder det noget for dig at kunne arbejde fleksibelt og veksle mellem distancearbejde og fremmøde?

”I begyndelsen var det vigtigt for mig, men jeg bruger det ikke så meget. Jeg har mange møder, så det er praktisk for mig at være på kontoret. Indimellem tager jeg en arbejdsdag hjemme, hvis jeg f.eks. skal skrive en rapport færdig.

Vi har fleksibilitet uden grænser, men vi prøver så vidt muligt at være på kontoret om mandagen. Det betyder mere for andre end for mig. Jeg har ikke det store kollegiale behov, fordi jeg samarbejder med mange forskellige mennesker på tværs af virksomheden.

Det betyder noget for mig at vide, at fleksibiliteten er der. Det er praktisk at kunne tage et par dage, hvor jeg arbejder et andet sted – f.eks. hos min kærestes familie i Stockholm”.

Hvordan balancerer du mellem arbejde og fritid?  

”Jeg holder balancen på et niveau, som passer mig rigtigt fint: I perioder arbejder jeg meget og får opbygget nogle flekstimer, så jeg kan holde et par fridage. Jeg kan godt lide at se frem til nogle forlængede weekender – gerne med rejser til storbyer i Europa.

I det daglige prøver min kæreste og jeg at time det, så vi har fri fra arbejde samtidig. Hun arbejder lige i nærheden. Nogle gange går vi hjem i stedet for at cykle. Det bliver til nogle timer om ugen, hvor vi bare hygger os og kobler af, mens vi går.

Jeg føler ikke, at jeg at har været tvunget til at nedprioritere noget i mit privatliv på grund af mit job. Jeg er opmærksom på at planlægge min fritid – derfor står der en masse gode ting i kalenderen, som jeg skal. Derudover nyder jeg at gå ture og læse en masse bøger, når jeg holder fri”.

Hvilke tanker gør du dig om et langtidsholdbart arbejdsliv?

”Jeg tager det henad vejen. Jeg giver den fuld gas nu og vil gerne fortsætte med det, jeg laver, længe. Men jeg ser ikke mig selv i den samme rolle om 5 år. Min generation er mere skiftende – både med virksomheder og roller. Jeg vil gerne blive i virksomheden, hvis udviklingsmulighederne er her”.

Har du et bud på, hvordan unge medarbejderes trivsel i finanssektoren kan løftes?

”Jeg kender til andre, som skifter job, fordi de savner udvikling. Manglende fokus på udvikling går igen, når jeg hører om unge i sektoren, som ikke trives i jobbet. Man skal føle, at man udretter noget og har friheden til at udvikle sig”.