Det skal være mainstream at tale om overgangsalder

Thorbjörg Hafsteinsdóttir mener, at arbejdspladser og virksomheder har et ansvar for at give både ledelse og medarbejdere en generel viden om kvinders sundhed, herunder også den periode midt i livet, der rammer nogle – men ikke alle – kvinder hårdt.

Cirka en tredjedel af kvinder mellem 45 og 55 år kommer relativt upåvirket gennem overgangsalderen. En tredjedel har moderate symptomer, mens den sidste tredjedel er stærkt udfordret både fysisk og kognitivt af markante gener som blandt andet hyppige hedeture, søvnproblemer, ledsmerter og ”hjernetåge”.  

Tidligere undersøgelser fra blandt andet Storbritannien har vist, at hver 10. kvinder har sagt jobbet op på grund af gener i overgangsalderen, mens en nyere undersøgelse viser, at 23 procent har overvejet det.

Det er derfor en opgave for arbejdspladserne at støtte kvinder i overgangsalderen, mener Thorbjörg Hafsteinsdóttir.

”Ligesom mange arbejdspladser har en senior- eller stresspolitik, skal kvinders overgangsalder også på dagsordenen. Det er i virksomhedens egen interesse at tage vare på deres kvindelige ansatte, så de ikke melder sig syge eller stopper tidligere med at arbejde, end de ellers ville gøre,” siger hun.

Det private rækker ind i arbejdslivet

Dén holdning deler Katja Thorsteen Larsen, der er bestyrelsesmedlem hos Finansforbundet i Nordea. 

Til sidste års landsmøde gik hun på talerstolen med budskabet om, at fagforbundene spiller en rolle i at være modige til at belyse de emner, der ikke bliver taget op på anden vis. Heriblandt overgangsalder.

”Vi taler også om barsel, sygdom, sorg og børns sygdom – emner, som er private, men rækker ind i arbejdslivet. Vi er hele mennesker med mange livssituationer og mange livsfaser, og som fagforbund skal vi være med til at skabe det rummelige arbejdsmiljø, hvor der er plads til alle.” 

Reaktionerne var overvældende, fortæller hun.

”Jeg har fået ubeskrivelig meget positiv respons, og der har været stor professionel opbakning til at være opsøgende på emnet.”
Katja Thorsteen Larsen mener, at første skridt er viden. 

”Det her er et emne, alle i vores samfund skal blive klogere på. Det kan være dilemmafyldt, men hvis man bryder tabuet ved at tale om både det negative og det positive i den her periode af en kvindes liv, kan det være med til at hjælpe flere kvinder med at lægge strategier for sig selv,” siger hun. 

Katja Thorsteen Larsen var efterfølgende med til at arrangere to events om overgangsalder i Finansforbundet med Thorbjörg Hafsteinsdóttir og Vibeke Guldager, der sammen holder foredraget ”Hormoner på jobbet”.

Aldrig er billetterne til et medlemsarrangement blevet revet væk i den fart, og der blev efterfølgende etableret det frivillige medlemsnetværk ”Menopause i arbejdslivet”. 

Langt sejt træk

Katja Thorsteen Larsen fornemmer alligevel, at det bliver et langt sejt træk at nå til et sted, hvor overgangsalder er skrevet ind i virksomhedernes sundhedspolitik. 

“Det bliver et konkurrenceparameter, eller det er det jo allerede, for de arbejdspladser, der gerne vil være med i fremtiden, viser den rummelighed, som giver plads til det hele menneske. Men der er lang vej til engelske tilstande,” siger Katja Thorsteen Larsen.

Hun refererer til det meget store fokus på overgangsalder, man har set i Storbritannien i de seneste år, både blandt politikere, fagforeninger og på arbejdspladser.

I dag har omkring 25 procent af de britiske arbejdsgivere en menopausepolitik.

”Vi skal holde fast herhjemme og huske de positive historier, for ellers er vi med til at stigmatisere kvinderne. Vi skal ikke gøre dem uinteressante i den del af deres arbejdsliv, for de er stadig kompetente. Det her er bare en livsfase, hvor nogen har behov for støtte,” siger Katja Thorsteen Larsen.

Hvad har I brug for?

Men hvad er der så i værktøjskassen for arbejdspladserne, når det kommer til at støtte kvinder i overgangsalderen?

Thorbjörg Hafsteinsdóttir er enig i, at videnshullet først og fremmest skal fyldes op. 

Både kvinder og ledere skal ifølge sundhedseksperten forstå, hvad der sker i en kvindes krop, når hormonerne kommer i ubalance. 

”Der kan være mange fordomme om lige præcis kvinder, der møder trætte og uoplagte på arbejde. Der kan opstå arbejdskriser, og kvinderne begynder måske at mistænkeliggøre sig selv, hvor det i virkeligheden handler om, at de er i overgangsalderen. Ledere kan kun anerkende det her, hvis de får viden om det, så de kan iværksætte en form for plan eller en politik om overgangsalderen,” siger Thorbjörg Hafsteinsdóttir.

Hun nævner også muligheden for mere fleksible arbejdstider, mere hjemmearbejde og eventuelt en konsulent tilknyttet arbejdspladsen som bindeled mellem kvinderne og ledelsen. 

Og helt lavpraktisk:

”Der kan være ventilator i alle rum, så man lige kan køle sig lidt ned eller en konsensus om, at der må åbnes vinduer. Måske skal man kigge på maden i kantinen, som kan påvirke tilstanden – eller måske skal der være et træningsrum. Det er op til ledelsen, der kan starte med at spørge kvinderne ”hvad har I brug for?” siger Thorbjörg Hafsteinsdóttir.

Hun håber, at arbejdspladser i fremtiden har en menopausepolitik på linje med stress- eller seniorpolitik.

”Jeg kunne godt ønske mig, at overgangsalderen bliver mere mainstream. Så det heller ikke er forbundet med skam eller skyld at have alle de forskellige symptomer. De mandlige ansatte skal naturligvis også kende til alt det, deres kvindelige medarbejdere eller kolleger går igennem. Overgangsalderen er altså ikke så mystisk, at ikke alle burde have en viden om den.