Free seating: ”Det er ikke bare et bord og en stol. Det er mennesker”

Og Gitte Braad, der til dagligt arbejder med ændring og implementering af nye it-værktøjer, processer og flytning af data inden for bankens kreditorganisation, har også gjort sig en del tanker om konceptet.

”Jeg er selv rigtig glad for at møde nye kolleger og have muligheden for at være nysgerrig på, hvad de laver – og hvordan vi kan opnå synergi ved at lære noget af hinanden. Det giver dog mest mening i min dagligdag, når jeg sidder sammen med kolleger, som eksempelvis er slutbrugere af det system, jeg arbejder med, siger hun og fortæller, at det ofte skal planlægges, så det også passer i deres kalender. Derfor er der alligevel ikke plads til alt for meget ”fri snak med tilfældige kolleger,” forklarer hun

Det handler ikke om billeder og børnetegninger

Som arbejdsmiljørepræsentant er de frie pladser et emne, kolleger tager op med Gitte Braad igen og igen. 

”Jeg oplever, at mange kolleger - inklusiv mig selv - trods free seating automatisk styrer hen til den samme plads hver dag, hvis den er ledig. Mennesker er jo vanedyr. Og måske skyldes det, at mange synes, at det er mest bekvemt at sidde ved de skærme og på den stol, man plejer. På den måde undgår de også at skulle bruge tid på at indstille pladsen for at have de bedste ergonomiske vilkår,” siger hun.

Gitte Braad understreger, at det ikke handler om muligheden for at have billeder og børnetegninger hængende ved sin plads, men derimod om, at de basale vilkår for at trives i sit arbejde er på plads.

Hun mener også, at man er nødt til at se på, hvordan man er som person. For mens det for nogle giver god energi at sidde blandt nye mennesker hver dag, kan det for andre være utrygt og kræve mange mentale kræfter.

”Det er ikke bare et bord og en stol. Det er menneskelige relationer og interaktioner, vi taler om her,” siger Gitte Braad.

Hun peger på, at det for mange handler om at sidde sammen med kolleger med samme arbejdsområde, når de kommer ind på kontoret.

”Efter covid har alle jo fundet ud af, at man kan arbejde fra næsten hvor som helst, så jeg tror, at mange har en anden tilgang til de fysiske arbejdsvilkår. Mange funktioner er centraliseret omkring storbyerne, og mange medarbejdere bruger derfor en del transporttid hver dag, når der er ”kontordage”, siger hun og fortsætter: 

”Så er det vigtigt, at man også føler, at man har fået noget ekstra ud af dagen. At man ikke bare har udført en opgave, som man rent faktisk kunne have lavet hjemmefra. Jeg er hermed tilbage til fokus på menneskelige arbejdsrelationer, som forøger værdien af dagens arbejde."

Vi bør evaluere

Gitte Braad kan godt forstå, hvorfor free seating giver god mening for arbejdsgiverne. 

”Vi er naturligvis nødt til som firma at tage de samfundsmæssige briller på og have et miljø- og omkostningsmæssigt øje med i vurderingen af, hvor store kontorhuse vi bygger, og hvordan vi udnytter kvadratmeterne bedst. Derfor er der naturligvis god mening med, at vi ikke har en masse tomme pladser til folk, som holder ferie eller arbejder hjemme,” siger hun.

Det, hun savner, er en evaluering af, hvordan det rent faktisk fungerer i dagligdagen. 

”Når vi implementerer nye it-systemer, er vi vant til, at vi er ude og spørge brugerne, hvordan det passer ind i deres dagligdag, men burde vi ikke gøre det samme, når det kommer til vores indretning, vores trivsel og vores måde at arbejde på?” spørger Gitte Braad retorisk. 

Og så understreger hun, at man er nødt til at gå væk fra kassetænkningen, hvor den samme løsning trækkes ned over hovedet på alle. 

”Man kan godt prøve at se det, hvis ikke på et individuelt niveau så i hvert fald på et organisatorisk niveau. Vi er ikke alle sammen projektmedarbejdere, analytikere, dealere eller rådgivere. Det er vidt forskellige arbejdsområder, og derfor kan vi ikke bare trække den samme ramme ned over alle,” siger hun.