Tv-deltager bager sin bankrådgiver: Vil sætte fokus på særligt emne
Med en kage formet som en "bankdame” sætter en deltager i ”Den store bagedyst” fokus på sit værste mareridt. Finansforbundets formand opfordrer til, at man ser sin frygt i øjnene.

Bankrådgiveren er din ven
I de finansansattes fagforening er formand Dorrit Brandt enig i, at man absolut ikke skal skamme sig over sin økonomi.
Hun opfordrer i stedet til, at man ser sin frygt i øjnene, ringer sin bankrådgiver og får taget snakken. De er nemlig ikke farlige. Tværtimod.
"Bankrådgivning er virkelig noget andet og meget mere end løftede pegefingre og at kradse penge ind”, siger Dorrit Brandt.
”De rådgivere, vi organiserer, vil intet andet, end at du føler dig tryg og har tillid til dem og deres rådgivning.”
”Rådgivere anno 2024 ser helt klart mere sig selv som økonomiske sparringspartnere og fortrolige rådgiver. Som nogen, der er sat i verden for at hjælpe dig på vej med at realisere dine planer og ønsker”.
”Det er der helt klart mere drømmekage end halloween-spøgelse over, hvis du spørger mig”, siger Dorrit Brandt.