Vil du være bedre til at huske? Så læs med her
De fleste synes, det er irriterende ikke at kunne huske. Derfor får du her nogle konkrete værktøjer og strategier til forbedring. For din hjerne kan altid trænes større og skarpere.
"En god hjerne er en hjerne i balance, hvor vi sørger for at træne vores hukommelse, hvis vi har svært ved det, eller vores sociale intelligens, hvis vi har svært ved det. Når vi træner vores hjerne bliver den bedre," lyder det opmuntrende budskab.
Tre huske-forstærkere
Vil vi gerne være bedre til at huske, er der tre oplagte hjælpere, vi kan tage fat i, som skærper vores evne, siger Troels W. Kjær.
"Vi husker det, der er overraskende, det der er relevant og det, der er forbundet med følelser. Hvis du siger: ‘Jeg kan aldrig huske kundernes personlige anliggender,’ så skal du prøve at gøre dem relevante. Måske skal du sige: ‘Det er vigtigt for mig, at kunden bor i det og det hus, for så kan jeg måske sælge ham et lån til det og det.’ Når vi skal huske noget, skal vi hele tiden tænke: ‘Hvorfor er det relevant for mig at huske det? Er der følelser indblandet? Er der noget særligt overraskende?’
Brug hukommelsespaladset
En huske-mekanisme man kan bruge, hvor der er følelser, relevans og fortrolighed indblandet, er det Troels W. Kjær kalder hukommelsespaladset, hvor man eksempelvis tager udgangspunkt i sit barndomshjem, og sætter det man skal huske ind blandt velkendte møbler, ting og rum.
Troels W. Kjær brugte selv hukommelsespaladset da han læste medicin og skulle lære en masse muskler og knogler udenad.
"Man tager sit barndomshjem og sætter den første muskel ved hoveddøren, anden muskel i entreen og ned fra loftet hænger de knogler, de sidder fast på, eller hvad ved jeg. Man sætter simpelthen selv de ting, man skal huske, ind i en setting man er fortrolig med."
Så det handler om at billedliggøre det?
"Ja, det kan du godt sige. At billedliggøre er en super vigtig ting, hvis man er visuel og det er langt de fleste mennesker. Så bliver det, man skal huske, tilgængeligt på en anden måde. Samtidig kobler du det til følelser, fordi du har følelser til dit barndomshjem, eller et andet sted, du kender rigtig godt."
Genoplev situationen
Følelser er en stærk mekanisme i forhold til at kunne huske ting.
"Når jeg fremhæver hukommelsespaladset, er det bare et eksempel på noget, man kan bruge til at huske bedre. Det kan også være en film, du har følelser til, hvor du placerer det, du skal huske et sted i den her film. Det kan også være musik eller andet. Men det skal være noget, du allerede kender godt, og som betyder noget for dig. "
Husk bedre
● Hægt det, du skal huske op på noget, der er relevant for dig, som fremkalder følelser hos dig eller som er overraskende
● Brug noget du er fortrolig med - det kunne være dit barndomshjem - til at placere ting, du skal huske
● Du kan også bruge musik, en film eller særlige situationer, der har vakt stærke følelser hos dig, som ramme for det, du skal huske
● Taber du tråden, så prøv at gå tilbage til den situation, du kom fra
Men hvad så med klassikeren, hvor man går ud i køkkenet for at hente noget, men så har glemt, hvad det var, når man er kommet derud?
"Det er korttidshukommelsen, du har fat i der. Den er kendetegnet ved, at man har det i hovedet, mens man har det - i kort tid - og så har man det ikke længere. Så er det helt væk. Her er en god strategi at gå tilbage til det rum, du var i. Så ser eller genoplever du den situation, der var før. Du går ud i køkkenet, kan ikke huske, hvad du skulle hente, går tilbage til stuen og opdager kaffekoppen: ‘Ahh, det var mælken …’ Korttidshukommelse kan du altid hjælpe på vej ved at bringe dig i situationen igen. "
Doven hjerne
Noget der kan forringe vores evne til at huske er brugen af smartphones. Ofte googler vi i stedet for at bruge tid på at grave i hukommelsen. Dermed går hjernen glip af noget god gymnastik.
"Det er klart, at hvis vi ikke længere bliver tvunget til at huske telefonnumre, begivenheder, kongerækken, præsidenter eller hvad ved jeg, fordi vi bare slår det op i stedet for, så bliver vores hjerne doven, for vi gør intet for at holde den i gang," siger Troels W. Kjær.
Pas på hjernen
● Giv hjernen nye opgaver hver dag
● Vær fysisk aktiv
● Tal med andre, dyrk dit sociale netværk
● Spis sundt
● Giv hjernen pauser og kig ud i luften i 30 sekunder ind imellem.
● Sov: Når du sover dybt, kører hjernens vaskemaskine, og du får fjernet de affaldsstoffer, der ligger mellem nervecellerne.
Fysisk aktivitet
Noget af det allerbedste man kan gøre for at holde sin hjerne i gang, er at bevæge sig. Fysisk aktivitet har vist sig at have endnu større betydning, end man hidtil har troet.
"Vi har i mange år vidst, at hjernen sender besked via nerverne til musklerne, og så bevæger musklerne sig. Sender hjernen mange beskeder, bevæger musklerne sig meget og vokser. Det, der er interessant ved den nye forskning, er, at også musklerne sender beskeder tilbage til hjernen om, at den skal vokse. Det går altså også den modsatte vej."
Troels W. Kjær har for nylig udgivet bogen: ‘Gik Einstein til Fitness.’ Den handler om, hvordan fysisk aktivitet kan få din hjerne til at vokse, men også hvordan forældres fysiske aktivitet skruer på håndtagene på generne, så børnene bliver mere intelligente.
"Fysisk aktivitet kan ændre vores egen intelligens, men det kan også ændre arvematerialet, så vores børn får bedre hjerner," fastslår Troels W Kjær.
Aldrig for sent
Endelig er det vigtigt at sige, at vi alle er udstyret med forskellige hjerner med forskellige styrker.
"Nogle af de ting vores hjerner kan, er vi glade for. Dem har vi identificeret os selv med. Andre ting er vi kede af at vi ikke er så gode til. Tag folk med autisme. De har rigtig god hukommelse for visse ting. De kan se og huske mønstre og billeder, men har svært ved at læse følelser og indgå i social interaktion. Jeg skal ikke fremhæve det ene for det andet, men vil bare sige, at vi hele tiden skal holde fast i, at vi kan træne det, vi er mindre gode til. Når vi træner vores hjerne, bliver den bedre, og det er aldrig for sent."