Forsker har kortlagt magtens elite: Finansfolk spiller en vigtig rolle
Overraskende mange i toppen af den danske magtelite har en baggrund som bankelever. Det fortæller magtforsker Christoph Ellersgaard, der også løfter sløret for, hvilke finansfolk der er de mest magtfulde i Danmark.
”Netværk er jo den første forudsætning for at kunne danne en alliance med nogen. Og det at have netværk er også en form for magt i sig selv, men det er også et udtryk for, hvor magtfuld du generelt er,” siger han og forklarer, at det er lidt som, når de rige bliver rigere.
”Det er de magtfulde, der får det fede netværk, som bagefter forstærker deres magt yderligere.”
Magtfulde finansfolk
Sammen med kollegaen Anton Grau Larsen har Christoph Ellersgaard kortlagt magtens inderkreds i bøgerne "Magteliten – hvordan 423 danskere styrer landet" fra 2015 og "Personer forgår – Magten består" fra 2019.
Lige nu er han i fuld gang med at udarbejde en ny, opdateret liste, men kigger man på den seneste fra 2019, finder man 39 personer kategoriseret under finans ud af de i alt 396 magtfulde personer. De spænder fra direktører i de store danske banker til direktøren i Finans Danmark og Nationalbankdirektøren.
Også Finansforbundet er repræsenteret på listen ved daværende formand Kent Petersen som nummer 146, selvom han ikke er kategoriseret under finans.
Der er sat nye navneskilte på direktørkontorene flere steder siden 2019, men listen er stadig relevant at kigge på, fordi magt i høj grad følger positionen frem for personen.
”Vi kan se, at i de organisationer, hvor lederen bliver skiftet ud, vil den nye leder ret hurtigt blive placeret nogenlunde samme sted som den gamle. Der er selvfølgelig nogle folk, der er særlig dygtige eller aktive i netværk, men overordnet set er det altså position, der tæller,” forklarer Christoph Ellersgaard.
Fra bankelev til magteliten
Hvis man kigger på, hvilken uddannelsesmæssig baggrund magteliten kommer fra er det udover statskundskab og jura især uddannelser som økonomi og cand.merc., der går igen.
Men med finansbriller på er det også interessant, at en del er tidligere bankelever.
”Mange af dem kommer fra den generation af erhvervsledere, som nu er ved at gå på pension, og startede deres erhvervskarriere som bankelever,” siger Christoph Ellersgaard og peger på, at det også gælder folk, der ikke længere er i den finansielle sektor.
Som et eksempel fremhæver han den tidligere Venstre-minister Kristian Jensen, der i dag er direktør i organisationen Green Power Denmark, men som har en baggrund som elev og bankassistent i hedengangne Unibank.
”Mange af dem har efteruddannet sig på forskellige måder, men det er meget sjovt og overraskende, at de er startet i banken,” siger han.