Økonomen forklarer: Hvorfor ligger lønudviklingen hvor den gør?
Hvordan er niveauet for de aftalte lønstigninger i forhold til tidligere, og hvorfor løber aftalen over tre år i stedet for to? Klaus Mosekjær Madsen, seniorøkonom i Finansforbundet, forklarer.

Hvorfor er lønstigningerne ikke højere?
Bankernes overskud har naturligvis været et stærkt argument i forhandlingerne. Vi har sikret lønstigninger, der beskytter reallønnen, og puljerne giver mulighed for en endnu bedre udvikling lokalt. Samtidig er vi nødt til at tage højde for de kommende års usikkerhed med bl.a. ændrede renteniveauer og højere kapitalkrav – vi forhandler ikke kun for i dag, men også for at sikre en stærk udvikling fremadrettet.
Dækker lønstigningerne overhovedet inflationen?
Ja, de generelle lønstigninger er forhandlet med fokus på at sikre reallønnen, og med de nuværende inflationsskøn vurderer vi, at det mål er opfyldt. Samtidig giver puljerne mulighed for en endnu bedre lønudvikling på mange arbejdspladser, så det samlede resultat står stærkt.
Hvorfor er overenskomsten tre-årig?
Det øvrige private arbejdsmarked har netop indgået 3-årige overenskomster, og vi sikrer bedre resultater ved at følge den samme linje. Ved at være i takt med det private arbejdsmarked følger vi lønudviklingen og de generelle tendenser, som historisk har været mere gunstige end på det offentlige område.