Menu luk

Fem centrale begreber du skal kende

Medarbejderdata? Dataficering? Dataetik? Bliv klogere på de fem grundlæggende begreber, når det kommer til data og nye teknologier.

   

Medarbejderdata 

Medarbejderdata bruges bredt om alle de former for digitale fodspor medarbejdere sætter - fra job søges til den dag medarbejdernes forlader virksomheden igen. 

Medarbejderdata kan være data, vi selv har oplyst eller andre har oplyst, data fra systemer eller udstyr, som vi arbejder med eller omgiver os af (fx performance, produktivitet eller tilstedeværelse), eller oplysninger fra eksterne kilder (fx sociale medier eller offentlige registre).  

Dataetik 

Dataetik supplerer gældende lovgivning og retningslinjer. Det skal forstås som et dynamisk værdikompas, der hjælper parterne til at navigere i de gråzoner, som lovgivning enten ikke dækker endnu eller ikke kan dække meningsfuldt. 

Værdikompasset er ikke statisk, men i bevægelse. Derfor skal kompasset løbende og helt åbent drøftes, så der sikres en fælles forståelse af, hvad virksomheden må (lovgivning), kan (teknologi og økonomi) og vil (dataetisk stillingtagen og valg).

Algortimeledelse 

Algoritmeledelse kan bredt defineres som arbejdsgiverens udøvelse af ledelsesbeføjelser på grundlag af en databaseret og automatiseret vurdering af medarbejderne/arbejdet. 

Dataficering 

Med dataficering menes den stigende tilgængelighed og anvendelse af store datamængder, algoritmer og kunstig intelligens og den betydning dette har for dem, der benytter data og dem, der er udsat for det. Der er med dataficering særligt lagt vægt på konsekvenserne og muligheder for faglighed, faglig stolthed, identitet mv.  

AI 

Kunstig intelligens er it-systemer, som er i stand til at udføre opgaver, der normalt kræver menneskelig intelligens. Ud fra algoritmer og store mængder data kan systemet foretage handlinger såsom at analysere, lære, forudsige, anbefale eller træffe beslutninger med et bestemt formål. Kunstig intelligens kan med andre ord imitere forskellige former for menneskelig tænkning og handling, hvis systemet bliver kodet til det. 

 

Kontakt

32 66 14 06
Lucia Lyng Velasco
Erhvervspolitisk konsulent