Et sundt og holdbart arbejdsliv
Arbejdsvilkårene bliver stadigt mere krævende for de ansatte i finanssektoren, og årene på arbejdsmarkedet bliver flere og flere. Det kræver nytænkning.
-
Finansforbundet foreslår
-
Nedsæt en kommission for det sunde og holdbare arbejdsliv
Nedsæt en kommission for det sunde og holdbare arbejdsliv
Danmark har brug for en samfundsdebat om, hvordan vi kan skabe de bedste betingelser for et sundt og holdbart arbejdsliv. Finansforbundet foreslår derfor, at der etableres en regeringsnedsat kommission med deltagelse af eksperter, virksomheder og arbejdsmarkedets parter. Kommissionen skal se arbejdslivet i et vugge-til-grav-perspektiv og komme med konkrete bud på, hvordan vi sammen skaber de rette betingelser for et sundt og holdbart arbejdsliv.
-
Lav et regelsæt for håndtering af det fleksible arbejde
Lav et regelsæt for håndtering af det fleksible arbejde
Finansforbundet foreslår, at der udvikles et regelgrundlag for det fleksible arbejdsliv. Vi har et regelsæt for hjemmearbejde, men det er et regelsæt, der tager udgangspunkt i en fast indrettet hjemmearbejdsplads. Men hjemmearbejdet foregår mange andre steder end i hjemmet, og når det gør det, er regeldækningen uklar og tvivlsom. Der bør derfor udarbejdes et regelsæt og en række anbefalinger for håndtering af det fleksible arbejde.
-
Skab en pulje til udviklingsprojekter om digitalisering og trivsel
Skab en pulje til udviklingsprojekter om digitalisering og trivsel
I 1980erne kunne virksomheder søge om penge til projekter med fokus på omstilling og samspil mellem teknologi, organisation og arbejdsvilkår. Det såkaldte TUP-program med 1,5 milliarder kr. gav virksomheder luft til at eksperimentere. Etableringen af et lignende program, målrettet SMV’erne, vil gøre det muligt at få støtte til at udvikle ideer, der bidrager til at skabe såvel trivsel som bundlinje i digitale forandringsprocesser.
-
Gør lederuddannelse i psykisk arbejdsmiljø obligatorisk
-
Skab tilsyn med hele det psykiske arbejdsmiljø
Skab tilsyn med hele det psykiske arbejdsmiljø
Arbejdstilsynet bør få bemyndigelse til at føre tilsyn med hele det psykiske arbejdsmiljø. Sådan er det ikke i dag, hvor Arbejdstilsynet kun må føre tilsyn med de forhold i arbejdet, der udspringer af selve arbejdsfunktionen. Øvrige forhold som fx ledelse og samarbejde må ikke føre tilsyn med. Dette giver Arbejdstilsynet dårlige arbejdsbetingelser for at støtte virksomheder med ondt i det psykiske arbejdsmiljø.
-
Etabler Regionale Future Work Labs om fremtidens fleksible arbejde
Etabler Regionale Future Work Labs om fremtidens fleksible arbejde
Finansforbundet foreslår, at der i erhvervsfremmeregi afsættes midler til etablering af regionale Future work labs, hvor virksomheder kan gennemføre eksperimenter med, hvordan de fremadrettet kan organisere arbejdet mere fleksibilitet til gavn for både individ og fællesskab.
-
Gennemfør kampagne om arbejdsfællesskabernes betydning og potentiale
Gennemfør kampagne om arbejdsfællesskabernes betydning og potentiale
Finansforbundet foreslår, at der iværksættes en kampagne rettet mod samarbejdsorganer, tillidsvalgte og ledere mhp. at udbrede viden og redskaber om arbejdsfællesskabernes betydning for et sundt og holdbart arbejdsliv. Arbejdsfællesskaberne har altid været der og har altid – sammen med en grundlæggende tillid i organisationen - udgjort den lim, en arbejdsplads holdes sammen af.
Finansforbundet arbejder for, at alle har ret til et sundt og holdbart arbejdsliv.
Et sundt og holdbart arbejdsliv handler om at trives, at have et godt helbred, at have mulighed for at udvikle sig samt at have lyst til at gå på arbejde hele arbejdslivet igennem.
Godt 20 pct. af vores medlemmer føler sig ofte eller hele tiden stressede. Og på en opgørelse over de 37 mest stressede brancher i Danmark ligger den finansielle sektor på en ærgerlig 9. plads.
I Finansforbundet accepterer vi ikke nedslidning som præmis for det at passe sit arbejde.
Men det sunde og holdbare arbejdsliv kommer ikke af sig selv.
Det kræver, at vi giver vores syn på arbejde, arbejdsliv og samspil med privatlivet et 360 graders eftersyn.
Dette skal vi gøre som samfund, som virksomheder og som individer. Det er en fælles opgave og et fælles ansvar.
Vi har brug for en ny værktøjskasse
I mange år har politikere, arbejdsmarkedets parter, virksomheder, ledere og tillidsvalgte arbejdet på at forebygge dårligt psykiske arbejdsmiljø. Til trods for dette er trivslen faldet, og oplevelsen af at være stresset er stigende. Intentionerne er gode, men løsningerne og redskaberne er ikke tilstrækkelige.
Finansforbundets ambition er at bringe nyt til bordet i forhold til den forebyggende indsats. Vi må sammen skabe ny viden og komme med forslag til at løse udfordringerne.