Sammen om AI
AI udvikler sig hurtigt. Derfor er det vigtigt, at vi styrker udviklingen i finanssektoren gennem uddannelse, så alle medarbejdere aktivt kan engagere sig i arbejdet med AI. Bliv klogere her.
AI i fokus
Vi skal møde AI med åbne øjne og kritisk nysgerrighed
AI kommer til at forandre vores jobs. Det kræver en fælles nysgerrighed fra virksomheder og medarbejdere og et skarpt fokus på kompetenceudviklingen.
Læs mereUdvalgte kurser
Det arbejder Finansforbundet for
Vi ser det som en bunden opgave fortsat at udvikle Finanskompetencepuljens tilbud, så den er et relevant og tidssvarende tilbud til medarbejderne. Finanskompetencepuljen er mere anvendt end nogensinde og der bør investeres i puljen.
Formålet er at styrke AI-kompetencerne på tværs af sektoren og arbejdsmarkedet. Pagten skal bl.a. bygge på et AI-kompetenceråd, der kan rådgive om kompetencebehov- og initiativer, og på tiltag, der kan gøre AI-teknologi mere tilgængelig for arbejdsgiver- og tagere. Pagten skal også omfatte initiativer, der fremmer de digitale kompetenceprofiler, der er efterspurgt i sektoren fra digitale generalister til digitale integratorer, der kan kombinere IT og forretning, samt digitale specialister, der har en dyb teknisk viden om teknologierne
Læs mere her: Finansforbundet: AI erstatter ikke medarbejdere - men kræver strategisk kompetencefokus
Pagten skal være en bred alliance, der på forskellige måder understøtter et fælles mål om, at danske medarbejdere har de nødvendige forudsætninger til at udnytte AI ansvarligt med henblik på at sikre konkurrencedygtige og innovative danske virksomheder og arbejdspladser.
I 2024 underskrev de europæiske finansielle arbejdsgivere og fagforbund, en fælles AI-erklæring, der bl.a. tilsiger, at arbejdsgiverne skal tilbyde deres medarbejdere den nødvendige træning, opkvalificering/omskoling og karrierevejledning, så de kan tilpasse dig nye teknologier. Vi skal sikre, at aftalen overholdes i virksomhederne.
Alle skal have de bedste muligheder for at holde sig relevant som medarbejder i finanssektoren. Det er vigtigt, at vi bliver klare på de kompetencer, der reelt er behov for og at kompetenceudviklingen bliver så praksisorienteret og tæt på medlemmernes hverdag som muligt.
Som fagforbund vil vi arbejde for, at vores medlemmer får de nødvendige kompetencer til ikke bare at kunne bruge og begå sig forretningsmæssigt med AI, det skal også være på en ansvarlig og etiske måde. Vi vil sikre, at ansvarlighed dataetik ikke er løsrevne temaer, men integrerede dele af alle AI-kompetenceinitiativer.
Vi foreslår en national progressionsplan, der kan skabe en sammenhængende indsats for digital dannelse og digitale kompetencer - fra grundskolen, til ungdomsuddannelserne, til de videregående uddannelser til efter- og videreuddannelse.
Finansforbundet foreslår, at alle ledige, uanset uddannelsesniveau, får samme vilkår og muligheder for digital opkvalificering inden for VEU-området. Finansforbundet mener også, at a-kasserne i højere grad skal hjælpe ledige i relevante opkvalificeringsforløb med fokus på udvikling af digitale kompetencer.