Anbefaling 5: HR-processer bør have et gennemsyn
HR-afdelingen er en vigtig medspiller, når det handler om at sikre en bedre kønsbalance i virksomheder.
HR-afdelingen er en vigtig medspiller, når det handler om at sikre en bedre
kønsbalance i virksomheder. HR- og rekrutteringsprocesser skal derfor kigges grundigt efter i sømmene. Det er essentielt, at alle kritiske nøgleprocesser bliver gennemgået for strukturelle barrierer – såkaldte bias, som ubevidst både fremmer og ekskluderer visse medarbejdere – i forhold til rekruttering, forfremmelser og karriereudviklingsprocesser.
I en systematisk proces skal alle disse barrierer fjernes, og justeringer skal indarbejdes. Et eksempel kan være at fjerne billeder, navne og personlige oplysninger i jobansøgninger. Desuden
bør alle stillinger blive slået op, og klare kriterier for forfremmelse bør nedskrives. Det vil eliminere uklarhed om, hvordan forfremmelser foregår.
Læs sidste anbefaling: Klar kommunikation hjælper forandringer på vej