Medarbejderdata: Hvad ved vi om, hvad vores virksomheder ved om os?

Den finansielle sektor er en af de mest digitaliserede og regulerede sektorer i Danmark, og sektoren har derfor ofte gået forrest for at sikre høj sikkerhed og ansvarlighed i den digitale udvikling - i såvel sektoren som i samfundet.

Digitaliseringen spiller også en central rolle i rigtig mange danskeres arbejdsliv. Medarbejdere og ledere sætter hver dag digitale fodspor, der bl.a. siger noget om, hvem vi er, hvordan vi arbejder, hvornår vi arbejder og med hvem. Det kalder vi for medarbejderdata.

Data er overalt – også i rummet mellem medarbejder og virksomhed

Medarbejderdata gælder derfor alle former for digitale fodspor, en medarbejder kan have sat i forbindelse med en ansøgning, en aktuel eller tidligere ansættelse. De kan være oplysninger, vi selv eller andre har oplyst. Det kan bl.a. være oplysninger fra systemer eller udstyr, vi arbejder i eller omgiver os med, og det kan være oplysninger fra eksterne kilder (sociale medier eller offentlige registre).

Medarbejderdata kan potentielt bruges til at vurdere, hvem der skal ansættes, forfremmes, have lønstigninger eller fyres. De kan også bruges til at forbedre trivsel og arbejdsmiljø, tildele opgaver og effektivisere arbejdsprocesser. Særligt i udlandet ser vi en foruroligende tendens til, at virksomheder implementerer nye teknologier eller software til at overvåge og kontrollere medarbejdere.

Gråzoner nødvendiggør dataetisk debat

Selvom vi allerede har en række reguleringstiltag, der skaber stor sikkerhed og tryghed omkring data og nye teknologier på arbejdspladsen (arbejdsmiljøloven, GDRP, dataloven mv.), skaber den hastige teknologiske udvikling behov for, at vi tager en debat om de dilemmaer, der opstår i gråzonerne af regulering og regler, og hvordan vi sikrer ansvarlige datadrevne arbejdspladser.

Det kalder på et øget fokus på dataetik på arbejdspladser.

Finansforbundet har derfor gennemført en omfattende analyse af medarbejderdata og dataetik i sektoren for at sikre, at Finansforbundet er på forkant med de udfordringer og muligheder, den øgede brug af data og teknologi i en arbejdskontekst kan medføre for forbundets medlemmer - og samfundet generelt.

Dataetik i den finansielle sektor

Hvorfor fokus på medarbejderdata?

• Der er meget lidt viden og opmærksomhed på den medarbejdervendte side af data- og algoritmeledelse og dataetik – i sektoren, i virksomhederne og i den eksisterende debat om dataetik og arbejdsretslige regler.
• Det er et lovkrav med fra 2021 om, at alle større danske virksomheder skal supplere deres årlige ledelsesberetning med en redegørelse for virksomhedens politik for dataetik
• Almindelige medarbejdere (der ikke arbejder med emnet specifikt) har mindst viden om brug af data. Selv blandt ledere med personaleansvar, har en stor andel kun begrænset viden om registrering og brug af data.

Hvordan bruges data?

• De fleste medarbejdere i den finansielle sektor ved, at virksomhederne opsamler data. De fleste medlemmer er overbevist om, at deres data kun bruges til legitime formål, fx de lovpligtige datakrav ifm. hvidvask.
• Den generelle holdning til, at virksomheder registrerer og bruger medarbejderdata til at forbedre fx virksomhedens processer, arbejdsmiljø og effektivitet, er overvejende positiv. Ledere er mere positive end medarbejdere.
• Medarbejderdata, der er registreret ifm. rekruttering anvendes sjældent til andet end de relevante driftsmæssige forhold, fx løn. I de tilfælde hvor der er peget på, at man bruger fx kompetence- og uddannelsesdata er det typisk ifm. jobrotation og MUS.