Topledelsen ønsker en bedre og mere effektiv bank

Humøret var højt fra morgenstunden, da tillidsmænd fra hele landet mødtes på Quality Hotel i Høje Taastrup for at varme op til debat med direktionen. For første gang skulle de også møde Danske Banks bestyrelsesformand, Karsten Dybvad, og da ballet var åbnet, blev der hurtigt budt op til dans.

"Hvordan ser I ud fra et bestyrelsesmæssigt perspektiv på at reducere omkostningsniveauet kontra at investere i bankens fremtid", spurgte tillidsmand Kenneth Bo Thomsen fra Local Development.

"Det er ikke optimalt, at omkostningerne bliver ved med at vokse, når indtjeningen falder. Grundlæggende skulle det gerne gå hånd i hånd, at vi på længere sigt kan reducere vores omkostninger, øge kvaliteten af vores kontrolenheder og samtidig levere bedre produkter og services til vores kunder. Vi er i en overgangsfase, hvor vi er nødt til at investere for at nå derhen, men samtidig skulle det gerne føre til, at vi reducerer vores omkostninger over tid. Hvordan det vil foregå, ved jeg ikke, men vi kommer til at være meget omhyggelige - også med vores omkostninger."

Herefter bød balkortet på indlæg om faldende aktiekurser, svigtende tillid hos befolkningen og udflytningen af arbejdsopgaver til andre lande.

"Hvorfor flytter vi fortsat arbejdspladser til Indien og Litauen, mens vi siger farvel til dygtige, danske medarbejdere", spurgte Sebastian Stensgaard fra Group IT.

"At have et ansvar over for samfundet betyder ikke, at vi ikke ligesom mange andre virksomheder ikke kan deltage i den internationale arbejdsdeling", fastslog Karsten Dybvad.

"Når man er mere end en dansk bank – en nordisk bank – er det ikke urimeligt at lægge arbejdsopgaver i de lande, hvor vi er aktive som bank. Med en ledighed på 2,1% i den danske finanssektor har vi i dag, hvad jeg vil kalde fuld beskæftigelse, så vi er altså ikke skyld i stigende arbejdsløshed for sektorens personalegrupper, men jeg har samtidig sagt, at vi skal være mere opmærksomme på det i fremtiden, for der kan være nogle sprogbarrierer og omkostninger, som vi undervurderer."

"Kan vi – set med dine øjne – være stolte af at arbejde i Danske Bank", spurgte tillidsmand Yvonne Lykke Dommer fra Group Risk Management.

"Ja, det synes jeg", svarede han prompte. "Det vil jeg sige uden at blinke. Jeg er da også ret stolt af at være formand for bestyrelsen i Danske Bank. Der går ikke en dag, uden at nogen kommer op til mig og kommenterer på Danske Bank, og hvad vi har været i gennem. Det gode er, at det er overvejende positivt. Vores privatkunder er især glade for den kontakt, de har til deres rådgivere, og den rådgivning, de får. De oplever, at Danske Banks medarbejdere er rigtig dygtige. Det gælder også erhvervskunderne. De er meget tilfredse med ydelserne og synes, de har en lidt højere kvalitet end det, de oplever andre steder."

"Vi har noget med vores kultur, vi skal arbejde med, men det betyder ikke nødvendigvis, at vi skal ændre på den måde, vi behandler vores kunder på. Vi skal ikke lave det hele om, bare fordi der er noget galt nogle steder," sagde han.

Den gode bank

Da ballet var ovre med Karsten Dybvad, trådte CEO Chris Vogelzang og den midlertidige HR-direktør Anne Knøs op på scenen. Især den nye CEO var i skudlinjen.

"Danske Bank er en af de rigtigt gode europæiske banker. Vi har dygtige medarbejdere, gode produkter og rådgivning, på trods af udfordringerne et godt brand og en stærk markedsposition i nogle få lande, som er tætte på hinanden, rige og stabile", indledte Chris Vogelzang.

"Men der er også områder, hvor vi skal blive bedre", fortsatte han. "Vi skal have mere tilfredse kunder, vi skal genopbygge tilliden, og vi skal kontrollere vores omkostninger, så vi kan blive ved med at være konkurrencedygtige over for vores kunder og også levere resultater til vores aktionærer."

Især bemærkningen om omkostninger og resultater satte gang i debatten. En del tillidsmænd berettede om utryghed blandt medarbejderne, og det skinnede også igennem i spørgsmålene.

"Vi er så pressede lige nu, at vi ikke har kapacitet til at tage nye kunder ind. Er du bevidst om, at der er områder, hvor vi er nødt til at investere for at øge indtjeningen?", ville Tine Stenberg fra Wealth Management vide.

"Frontlinjen kan godt være for presset i øjeblikket", medgav direktøren. "Der sker for meget, og det burde ikke være sådan. Jeg tror, vi har investeret for lidt i at strømline vores processer og gøre det nemt at betjene vores kunder. Vi er en meget kompliceret virksomhed, og vores processer er for besværlige og koster for meget, og det gavner hverken medarbejderne, kunderne eller forretningen. Jeg kan love dig, at vi vil investere i de kommende år, og det er blandt andet nogle af de ting, vi er i gang med at se på. En del af løsningen er, at vi skal blive bedre til at tage nye systemer og værktøjer i brug. På nogle områder, er det kun 30%, der benytter de nyeste værktøjer, og det skal vi have rettet op på. Vores marked er for krævende til, at vi kan blive ved med at gøre, som vi plejer, når der findes nyere og bedre værktøjer til rådighed. Hvis værktøjerne ikke bliver brugt, fordi de ikke er gode nok, skal de blive bedre, men hvis de er gode nok, skal vi blive bedre til at bruge dem," svarede han.

Ikke flere hænder

"Bankens krise er hård for medarbejderne. Når vi ikke kan matche de andre bankers behandlingstider på grund af for højt arbejdspres, er det svært at blive nummer 1 på kundetilfredshed. Har I planer om at ansætte flere medarbejdere?", spurgte Mette Pape Andersen fra Retail Banking.

"Jeg er helt med på, at det er krævende. Men det er ikke særlig sandsynligt, at vi ansætter os ud af det", svarede Chris Vogelzang. "Det er muligt, at antallet af medarbejdere i frontlinjen skal vokse over tid, men det er ikke muligt lige nu. Banken klarer sig ikke særligt godt lige nu, og det bliver vi nødt til at gøre noget ved. Jeg er fuldt bevidst om presset på medarbejderne i frontlinjen, men det kan vi ikke løse ved at ansætte flere, så længe vi klarer os dårligere end andre banker. Jeg forstår godt, at det er en upopulær holdning, men det er altså dér, vi er."

Bankens skrantende resultater gav anledning til mange spørgsmål. Nogle tillidsmænd mente, at banken burde investere sig gennem krisen, mens andre spurgte ind til muligheden for opkøb eller frasalg af aktiviteter. Det er dog ikke et emne i øjeblikket, meddelte direktøren.

"Kan du garantere, at der ikke er massefyringer på vej?", spurgte Tommy Rosenlind fra Group Risk Management.

"Det er for tidligt at sige noget om, men jeg kan ikke garantere noget som helst. Vi er endnu ikke færdige med planerne for, hvordan vi over de kommende år vil forbedre resultaterne, og det ville være forkert at udelukke noget som helst på forhånd", svarede han.