Bankdata samlede 875 deltagere: Dette ord stjal al opmærksomhed
I Forum Horsens slog Bankdata dørene op for årets store summit. Programmet bød på keynotes, gæstetalere og tech talks, men et emne gik igen lige meget, hvor man befandt sig. Fra morgenstunden slog Bankdata-CEO Esben Kolind Laustrup det fast med syvtommersøm. "Alle skal i gang - hellere i dag end i morgen."

Arbejdede på AI-assistent i sin fritid
Martin Godthaab Larsen, der er uddannet datamatiker, blev ansat hos Bankdata for to år siden efter, at han i et års tid havde arbejdet med AI ved Aarhus Universitet.
I dag arbejder han primært med udvikling af Bankdata og medlemsbankernes hjemmesideplatforme.
Men han har ikke kunnet slippe interessen for AI.
I sin fritid har han i et godt stykke tid arbejdet på en digital assistent, som er drevet af AI. Efter årets summit med den meget fokus på AI, set det nu ud til at vokse sig større, siger han.
”Jeg blev inspireret til at tage det næste skridt, og har præsenteret det for Bankdatas ledelse efter summit. Ind til videre har jeg faktisk fået lov til at bruge mere af min arbejdstid på projektet,” siger han.
Den digitale assistent, som Martin Godthaab Larsen arbejder på, er nu blevet til et pilotprojekt, der skal være med til at forbedre brugeroplevelsen på hjemmesideplatformen, fortæller han.
Vil rulle CoPilot fra GitHub og Microsoft ud
Til summit fortalte Esben Kolind Laustrup videre, at der er begyndt at ske rigtig meget ude i Bankdatas organisation på AI-fronten.
Snart vil der rulles flere AI-løsninger ud.
”Både på græsrodsniveau, hvor teams og udvikler-netværk selv eksperimenterer og på enterpriseniveau, hvor vi kører tests på GitHubs CoPilot og M365 CoPilot, som skal rulles ud til alle,” sagde han bl.a.
For Martin Godthaab Larsen har det være ret tydeligt, at AI flyder endnu mere efter Bankdatas summit.
"Du kan nærmest ikke gå i kantinen uden at høre nogen snakke om det. Jeg kan også se det i vores community omkring AI, hvor der er rigtig mange forskellige AI-projekter i gang.”
”Det er en super spændende tid, synes jeg. Og det er fedt at opleve, at der bliver lagt handling bag alle de mange ord om AI hos os,” slutter han.