Brug din pendlertid optimalt og bliv mere effektiv på jobbet
Fylder du turene til og fra arbejde ud med podcast og lydbøger, eller scroller du på telefonen? Så kan du risikere at blive mere stresset og ukoncentreret, fordi hjernen aldrig får en ægte pause, siger ekspert.
Vi overvurderer hjernen
Pia Hauge ser en generel tendens til, at vi som moderne mennesker konstant fylder os med stimuli og inspiration – blandt andet når vi kører i offentlig transport, men også på en kort cykeltur eller når vi går tur med barnevognen.
”Det er rigtigt, at det kan føles som spild af tid, nærmest pjæk eller ineffektivitet, når man ikke udnytter tiden til at hælde viden i sit hoved. Man får jo ikke mere tid i sit liv af at tage en pause, men man veksler dårlig tid til god tid. Hvis du for eksempel har afleveret børn i børnehaven og dropper at putte yderligere koncentrationskrævende input i ørerne, mens du prøver at overleve på de københavnske cykelstier, så møder du ind på arbejde mere veloplagt og nærværende og kan bedre koncentrere dig,” siger hun.
Pia Hauge mener, at de fleste af os overvurderer, hvad vores hjerne kan kapere.
”Kommer der hele tiden input ind, kan du ikke bearbejde det selv. Og det er altså et problem i et videnssamfund, hvis folk ikke kan tænke to selvstændige tanker, fordi de hele tiden hører en podcast, ser YouTube eller TikTok,” siger Pia Hauge, der selv forsøger at få øjenkontakt med andre passagerer, hvis hun er med offentlig transport.
”For nylig havde jeg nærmest en resonans-oplevelse ved at se den mest fantastiske røde solnedgang på vej hjem i toget fra Aarhus. Hold op, hvor var det vildt, men jeg var den eneste i en kupé med 30 mennesker, der så den. Alle andre kiggede ned i deres telefoner.”
Et overgangsritual
Pia Hauge har indblik i en stor del af den forskning, der handler om, hvordan hjernen fungerer, og hun er meget optaget af, hvad den rigtige form for pause kan gøre for både vores mentale trivsel og produktiviteten på et samfundsmæssigt plan.
Hendes definition af en ægte hjernepause er først og fremmest, at den er individuel, men derudover gælder det, at det skal være en aktivitet, som ikke stiller krav til ens hjerne, og som man oplever som afslappende og energigivende.
Er man eksempelvis uvant med at lægge vasketøj sammen eller strikke, er det ikke en afslappende aktivitet, mens det for andre kan være med til at få nervesystemet i ro.
Pia Hauge anbefaler, at man bliver bevidst om at holde gode pauser i løbet af dagen. Her er det oplagt at tænke transporttiden ind som en mulighed, der også kan fungere som et slags overgangsritual mellem dagens gøremål.
”Det er en god måde at sænke dagens stressniveau på og skifte scene. Det er genialt at udnytte transporttiden til at tænke nye tanker, være kreativ og fordøje indtryk. Hvis du bare fylder på med en ny stimuli, hvad så med lagring af den viden, du allerede har fyldt på?”
Pia Hauge fremhæver også, at en hjernepause på vej hjem fra arbejde betyder, at man bliver klar til dagens næste opgaver i familien og bedre kan koncentrere sig om at lave aftensmad eller være nærværende med børnene.
5 tips til den gode pause
Pia Hauge har formuleret en række principper for effektive hjernepauser i sin bog ”Pause Power”.
Her er nogle af dem:
- Autonomi er bedre end andres dagsorden
Du ved selv, hvad der virker for dig - Fuld afkobling er bedre end at arbejde
- Den bedste restitution er den, hvor man helt kan glemme arbejdet i sin pause
- På forhånd er bedre end på bagkant
- Mental overophedning og udtrætning skal tages i opløbet
- Bevægelse er bedre end at sidde stille
En kort pause med fysisk træning eller gåtur trumfer de fleste andre hjernepauser - Udendørs er bedre end indendørs
Dagslys er afgørende for hjernens funktion
Kilde: ”Pause Power” af Pia Hauge
Pauseekspertens egne dogmer
- Hold aldrig to møder direkte efter hinanden, heller ikke online.
- Læg et mellemrum ind på mindst 15 minutter.
- Arbejd ikke om aftenen, det kan påvirke søvnen.
- Gå en tur hver dag. Både for at bevæge kroppen og få dagslys.
- Lav et dagsprogram med indlagte pauser, gerne nogle, der involverer bevægelse og grin.
Online-pauser
På arbejdspladser, hvor det virker mindre velset at tage en regulær pause, tyr mange til de såkaldte ”online-pauser”, altså underholdning og adspredelse på telefon eller computer.
En onlinepause er nemmere at skjule, fordi den kan foregå, uden at man tager strikketøj eller regnjakke frem.
Og selv om det er en form for pause, langt hovedparten af os tager hver dag og sågar slapper af med, er de heller ikke uden udfordringer, mener Pia Hauge.
Man får for eksempel ikke hvilet sine øjne. Samtidig er en stor del af det, man skal forholde sig til, faktisk ikke afslappende, men stressende, siger hun.
Det kan være information på Aula, e-Boks, eller børn, der anmoder om penge på Mobilepay.
”Så det er selve synet. Og så er de følelser, der kan opstå. Derudover er det jo også stillesiddende. En bevægelsespause er klart bedre på alle måder for både koncentration, energi- og stressniveau,” siger pauseeksperten.
Pia Hauge er overbevist om, at en af de primære årsager til, at vi ser en stressepidemi, er at folk er holdt op med at give deres hjerne en pause.
Selv vil hun gerne bidrage til, at voksne mennesker får lidt mere overskud i hverdagen ved at lære os at holde flere gode pauser.
”Hvis vi er mindre udmattede, når vi kommer hjem, tror jeg, det vil bidrage til en bedre verden. Mange af vores problemer handler om, at vi er blevet trætte. Så orker vi ikke at lave ordentlig mad eller dyrke motion. Vi orker ikke at være sociale og orker måske heller ikke at få børn, og det er faktisk synd for os alle.”
