De hurtige it-notifikationer
BEC indgår nyt fintech-samarbejde. Fond skyder millioner i Copenhagen Fintech. Globale AI-udgifter brager i vejret. USA: IT-jobopslag på laveste niveau i over 10 år. Google lancerer ny AI-model.
Fond skyder millioner i Copenhagen Fintech
Industriens Fond støtter dansk og nordisk fintech med 8 mio. kr. i nyt samarbejde med brancheorganisationen Copenhagen Fintech.
Det skriver Finanswatch.
Midlerne skal gå til eksportfremstød, delegationsture og tiltrækning af internationale mentorer og bestyrelsesmedlemmer.
Første initiativ er en delegation til Fintech Festival Berlin, hvor ni danske virksomheder deltager.
“Med det nye initiativ skærper vi fintech-virksomhedernes internationale tilstedeværelse og konkurrenceevne,” udtaler Thomas Hofman-Bang, direktør i Industriens Fond.
Globale AI-udgifter brager i vejret
Verdens samlede udgifter til generativ AI stiger med over 76 procent i år og rammer 644 milliarder dollar svarende til 4,4 billioner kroner. Det meste går til hardware og tjenester, viser en ny rapport fra Gartner.
Det skriver Computerworld.com.
Særligt AI-drevne enheder – som pc’er, smartphones og servere – trækker investeringerne, og alene AI-pc’er ventes at vokse fra 5 procent af markedet i 2023 til 94 procent i 2028, ifølge IDC.
“CIO’er vil reducere proof-of-concept og selvudvikling og i stedet fokusere på genAI-funktioner fra eksisterende softwareleverandører,” siger Gartner-analytiker John-David Lovelock til Computerworld.com.
USA: IT-jobopslag på laveste niveau i over 10 år
Antallet af amerikanske it-jobopslag er faldet markant siden pandemiens top og er nu lavere end på noget tidspunkt siden 2014, viser en ny analyse fra Dice.
Det skriver CIO.com.
Flere eksperter peger på økonomisk usikkerhed, generativ AI og et ændret rekrutteringsmønster som forklaring. Mange organisationer holder igen med at genbesætte stillinger og henter i stigende grad folk via netværk og sociale medier i stedet for klassiske jobopslag.
“Folk vil have tryghed. De kunne tage springet til en ny og spændende rolle, men de siger: ‘Ikke nu,’” udtaler Brittany Lutes, forskningsdirektør hos Info-Tech, til Infoworld.com.
Google lancerer ny AI-model med stærkere ræsonnering
Google har netop lanceret Gemini 2.5 – en eksperimentel version af selskabets hidtil mest avancerede AI-model til bl.a. kodning, matematik og videnskab.
Det skriver Infoworld.com.
Modellen kombinerer forbedret grundmodel og eftertræning og kan nu håndtere en kontekst på én million tokens – med to millioner på vej. Gemini 2.5 Pro er tilgængelig i Google AI Studio og Gemini-appen, og kommer snart til Vertex AI.
Gemini 2.5-modellerne er tænkende modeller, der kan ræsonnere sig frem til svar, lyder det fra Koray Kavukcuoglu, CTO i Google DeepMind.
It i den finansielle sektor
Finansforbundet er også for dig, der arbejder med it i den finansielle sektor. Du får adgang til nogle af Danmarks bedste it-kurser, arrangementer, netværk og nyheder om finans-it, tech og digitalisering.
Tjek vores tilbud til dig som it-medlem