Gør AI os dummere?

5. mar. 2025

3 min

Kunstig intelligens kan i dag hjælpe os med alt fra mails til at generere rapportudkast, finde hurtige fakta, skrive opsummeringer og endda programmere. Men hvilken indflydelse har det på vores evne til at tænke kritisk?

Bliver vi dygtigere af at bruge AI, eller risikerer vi, at vores kognitive færdigheder svækkes?

Det har en ny rapport fra Microsoft og Carnegie Mellon University sat sig for at afdække.

Baseret på svar fra 319 vidensarbejdere, viser undersøgelsen, at jo mere respondenterne støttede sig til AI, desto mindre tid og kræfter brugte de på at tænke kritisk.

"Mens GenAI kan forbedre medarbejderes effektivitet, kan det hæmme det kritiske engagement i arbejdet og potentielt føre til en langsigtet overafhængighed af værktøjet samt en svækkelse af evnen til selvstændig problemløsning," lyder det i konklusionen, der tilføjer:

"En højere tillid til GenAI’s evne til at udføre en opgave er forbundet med mindre indsats i kritisk tænkning."

Vores færdigheder risikerer at blive rustne

Ligesom stavekontrol (måske) har gjort os mere dovne til korrektur, tyder studiet på, at vi træner hjernen mindre, hvis AI overtager flere af vores mentale øvelser og rutineopgaver.

Risikoen er bl.a., at når der en sjælden gang imellem opstår en undtagelse eller et problem, der kræver dybdegående menneskelig indsats, er færdighederne rustne.

Rapporten beskriver en række mulige konsekvenser af denne manglende træning i selv at tænke kritisk:

Manglende beredskab: Hvis AI’en pludselig svigter, eller der opstår en sjælden undtagelse, kan det kræve dybdegående menneskelig indsats, som brugeren ikke længere er øvet i.
Ensidig tænkning: Man mister evnen til at se flere perspektiver, fordi AI typisk leverer færdige, ensrettede svar.
Over-afhængighed: Vi vænner os til, at AI altid har løsningen – og sætter måske spørgsmålstegn ved den alt for sjældent.

Konsekvenserne er omfattende – OpenAI pralede for nylig af, at ChatGPT har over 300 millioner månedlige aktive brugere.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Fra udførsel til tilsyn

I DR’s podcast “Prompt”, hvor rapporten for nylig blev diskuteret, siger filosof og foredragsholder Thomas Telving, at resultaterne ikke kommer bag på ham – men ikke desto mindre er det en alvorlig udfordring, navnlig i forhold til hele uddannelsesområdet.

“Undersøgelsen antyder, at vi bliver dårligere til kritisk tænkning, fordi det kræver øvelse og vedligehold. Når vi gør det mindre, bliver vi simpelthen dårligere til det. Hvis du bruger AI til at klare opgaver for dig, er det klart, at du ikke lærer meget,” siger han i podcasten.

Selvom deltagerne i undersøgelsen svarer, at de rent faktisk brugte tid på at tænke kritisk, handlede det ofte om at verificere informationer og integrere outputtet i en større opgave.

Selve den indledende research eller tekstproduktion tog AI sig af, mens den menneskelige rolle blev at være “kvalitetskontrollør”.

Ifølge undersøgelsen skifter vores kritiske tænkning simpelthen karakter, når vi anvender GenAI-værktøjer;

Fra informationsindsamling til informationsverifikation,
Fra problemløsning til integration af AI-svar
Fra opgaveudførelse til opgavetilsyn

Anbefalinger

Rapporten er på ingen måde kun negativ, men advarer mod blind tillid.

Forskerne fremhæver tre fokusområder for at sikre, at AI ikke udvander vores kritiske tænkning:

Design af AI-værktøjer
AI-systemer kan indbygges med funktioner, der opfordrer brugere til at reflektere – eksempelvis ved at fremvise alternative løsningsforslag eller opspore kilder, så man skal argumentere for, hvilket svar der er bedst.
Prompt engineering og ansvarlighed
Brugere må lære at stille dybere, mere kritiske spørgsmål. Desuden bør man altid lade AI-output gennemgå en menneskelig “kvalitetskontrol”, fx kollegial feedback, så der ikke sniger sig faktuelle eller logiske svipsere ind, som ingen opdager.
Løbende træning i kritisk tænkning
For både uddannelsesinstitutioner og virksomheder er det essentielt at træne ansatte/studerende i kritisk sans, også i hverdagsopgaver. Ellers risikerer man, at disse færdigheder kun bliver anvendt, når en høj-stress-situation opstår.

The Impact of Generative AI on Critical Thinking

Et forskerhold fra Microsoft Research og Carnegie Mellon University står bag undersøgelsen.

Den bygger på svar fra 319 videnarbejdere i forskellige lande, aldre, køn og med forskellige jobfunktioner inden for fx it, marketing, journalistik, økonomi og undervisning.

Alle brugte en eller flere generative AI-værktøjer (ChatGPT, Copilot m.fl.) mindst én gang om ugen i deres arbejde.

Deltagerne blev bedt om at beskrive deres brug af AI, samt evaluere egne kritiske tænkningsevner og tillid til AI’ens output.

Du kan finde rapporten her.